Skolebørn mishandler heste

06-08-2008 12:19

Maja Golles

Skolebørn ødelægger den gode stemning på stutteri Oasen Firhøj, beliggende i Kalundborg Kommune, ved at kaste sten, fliser og kæppe efter hestene. Ejerparret, som er uforstående over for handlingerne, må ulykkeligt erkende, at det har stået på i flere år, og at to heste indtil nu har måtte lade livet.

På stutteri Oasen Firhøj har man af og til uvelkomne gæster i hestefoldene. "Gæsterne" er skolebørn fra den lokale skole, og de nøjes ikke med at opholde sig på foldene. Regningen løber op i 200.000 kr. og 2 hesteliv for de skader, skolebørnene har forvoldt på stutteri Oasen Firhøjs heste. - De fleste mennesker har slet ikke fantasi til at forstå det, vi dagligt er vidne til, lyder det fra Lise Rasmussen. - Små skolebørn helt ned til 2. klasse ser vi kaste sten efter vores heste, så de kommer til at stå med store åbne sår. To heste har Lise og hendes mand måtte aflive pga. for store skader, og der er jævnligt udgifter til fysioterapi og andre behandlinger. Kalundborg kommune, som stutteri og skole ligger i, fortæller til Ridehesten, at man er klar over problemet og håber på at kunne være med til at løse det. Bl.a. nævnes muligheden for videoovervågning. - Tomme løfter, kalder Lise Rasmussen det. Hun har stadig ikke set nogen hjælp i de mange år, mishandlingerne har stået på - og håbet for at komme til det svinder. Tilbage står hun, der har rundet de 70 år, med daglige skader på sine heste, som hun og hendes mand selv må bruge krafter og penge på at rette op. - Det er utrolig hårdt for os, fortæller hun og forklarer, at det er et slag i ansigtet at se, hvordan de heste, man elsker og holder af, blive mishandlet groft - igen og igen. Læs mere om den triste situation på stutteri Oasen Firhøj i Ridehestens august-nummer, som netop er på gaden!

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner