Skandale omkring irsk OL-kvalifikation

06-01-2016 11:21

Det har kostet Irland dyrt, at en baneofficial gik ud foran Cian O'Connor og forstyrrede hans ridt ved EM i Aachen sidste år. Det menes at have forårsaget det efterfølgende nedslag, som nu gør, at det irske hold ikke er kvalificeret til OL 2016

Copyright Ridehesten.com
Cian O'Connor og Quidam's Cherie.

Da en baneofficial ved EM 2015 i Aachen løb ud foran Cian O'Connors hest Good Luck under deres ridt, mistede rytteren koncentrationen, hvilket skulle være skyld i, at ekvipagen efterfølgende fik et nedslag på 11. forhindring. Det er i hvert fald irernes opfattelse af begivenheden.

Resultatet ved EM resulterede i, at Irland blev nr. 7 i holdkonkurrencen og var 0,38 point fra en OL-kvalifikation, og derfor har Cian O'Connor og Horse Sport Ireland indgivet appel til Court of Arbitration for Sport (CAS) om sagen afsagt af FEI's Ankenævn. Ved møde den 16. december har CAS afvist denne appel. 

Cian O'Connor går nu efter individuel kvalifikation. Det irske landshold i springning består af Bertram Allen, Greg Broderick, Denis Lynch og Cian O'Connor.

Læs mere i nyheden fra EM i Aachen

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner