Camilla Tiefensee Schrøder
MCH Messecenter Herning danner i 2020 endnu engang rammen om Icehorse Festival, verdens største indendørs World Ranking-stævne for islandske heste. Stævnet finder sted 2.-5. april, men det er allerede nu, du skal være klar ved tasterne, hvis du skal tilmeldes som rytter.
Ryttertilmeldingen til Icehorse Festival 2020 starter den 1. december kl. 20.00 på Sporti.dk, oplyser stævnet i en pressemeddelelse.
Der bliver som de andre år både Sport A og B-klasser, og stævnet har været en stor succes, siden det begyndte. Tilslutningen har været så stor, at arrangørerne sidste år måtte melde udsolgt inden for ganske få minutter.
Publikum kan også glæde sig til fire dage fyldt med alt for islandshesteentusiasten. Udover det høje niveau af ridning er der også hingsteshows, indslag, interessante foredrag, workshops og over 3.000 m2 messe fyldt med butikker, der bugner af udstyr og andet godt til hestefolket. Billetsalget for publikum er allerede startet.