Når man starter med at lære en hest at gå i longe, og når den første tilridning finder sted, skal man være overordentlig opmærksom på, at den udrustning, man anvender, sidder helt korrekt. Hvad sadlen angår, skal den ligge korrekt. Da den unge hest som regel endnu ikke er så markeret i sin krop, fordi en del af dens muskulatur først udvikler sig, når den kommer i arbejde, er det vigtigt, at man med korte mellemrum spænder gjorden efter. Ofte vil det endda ikke være nok, men det vil være nødvendigt at sidde af og lægge sadlen rigtigt på plads igen, hvilket også giver hestens ryg et øjebliks afslapning.

Man kan lette det videre arbejde med at vænne hesten til at have rytter på ryggen, hvis man har mulighed for at lade den unge hest gå sammen med andre heste. Erfaring har vist, at det har givet endog meget gode resultater bevidst at benytte sig af en eller flere førerheste. Hvis man kun har én førerhest til rådighed, så skal den gå på siden af den unge hest. Har man derimod to, så skal den ene gå direkte foran den unge hest og den anden direkte ved siden af. Til dette forehavende er det vigtigt, at man rider et sted, hvor der er en barriere eller et stakit, så den unge hest ikke kan vige ud til den side, hvor der ingen førerhest er. Når den således er i selskab med en af sine ” flokkammerater”, så vil den både hurtigt og villigt tilpasse sig både dennes gangarter og tempo, og den vej den går.  Først skal hesten lære at gå fremad i et naturligt og friskt tempo i skridt og trav med rytter på.

Rytteren skal ikke have sporer på, men det er klogt at være forsynet med en kort pisk, som er elastisk, men ikke for blød. At lære hesten at forstå betydningen af rytterens fremaddrivende schenkel skal foregå ved hjælp af pisken og ved hjælp af stemmen.

Husk: Det er og bliver en af de vigtigste grundprincipper i en hests uddannelse, at bevare dens trang til at gå friskt fremad eller at få den til at gøre det.

Rytteren må hellere ride lidt friskere, end det tempo hesten selv indbyder til, en at afkorte det. Tøjlerne skal være så lange, at hesten ikke bliver generet af biddets tryk på laderne. Jo mere man i denne periode af uddannelsen tænker på at ride hesten fremad, og jo mindre man tænker på at bringe den i holdning med hånden, jo bedre skaffer man sig et korrekt grundlag at arbejde videre på.

Men det friske tempo, der rides fremad i, må hverken være overdrevent hurtigt eller ligne noget, der hedder at hesten ” styrter af sted”. Der skal vælges et tempo, som er nøje tilpasset den enkelte hest.

Hvis hesten selv springer om i galop, så skal man lade den gøre det. Det er vigtigt, at rytteren sidder let i sadlen, så hesten får mulighed for at galoppere let og ubesværet. Man skal undlade at galoppere ret længe ad gange, da hesten endnu ikke er tilstrækkeligt i balance.

For yderligere at udbygge hestens fortrolighed og lydighed, kan man benytte sig af nogle hvilepauser under arbejdet. Uden at tage hensyn til, hvorledes hestens holdning er, eller i hvilken retning den står, kan man fx øve sig på at få den til at stå stille. Det er også en god øvelse som før nævnt, at stige op og ned for at lægge sadlen bedre på plads, men det er vigtigt, at hesten under denne manøvre bliver stående helt stille.

Sammenfattende kan man konstatere, når det drejer sig om at ride en hest til, at:

Unge heste skal kun rides af ryttere, som har den fornødne erfaring, og som er lette. Dette er især vigtigt i begyndelsen af uddannelsen, indtil hestens rygmuskulatur er blevet mere udviklet.

Ved at stige forsigtigt op, følge smidigt med i hestens bevægelser og ved at ride med et let sæde og kortere bøjler end normalt, skal man forsøge at undgå at bumpe hesten i ryggen, hvilket let kan føre til, at den spænder sig.

For at opnå, at hesten også med rytter på ryggen er i stand til at bevæge sig med sine medfødte taktfaste, rummelige og fjedrende bevægelser, er det vigtigt, at man ved hjælp af beroligende og afslappende øvelser fjerner den spænding, der opstår, når rytteren sætter sig op. De gode og afslappende bevægelser er nemlig kun mulige, hvis hestens rygmuskulatur er afslappet.

Hvis hesten har slappet af i sine muskler, vil den i første omgang kunne bevæge sig i skridt for lange tøjler med en lang hals, som er strukket fremad og nedad. Den vil ligeledes være i stand til at svinge med sin ryg, bevæge sin hale med rolig pendlen, skridte med regelmæssige og jordvindende skridt, og med bagben som træder godt ind under den. Alle disse forudsætninger skal være til stede, inden man ved hjælp af de fremaddrivende hjælpere i kombination med en let accept af biddet kan begynde at arbejde med hestens holdning i trav og galop og til sidst også i skridt.

Læs Skal du i gang med unghesten? Del 1 kan du finde HER

Du finder også mere inspiration til din træning i bogen Rytter og Hest, bind 1 og 2. Køb bøgerne HER