Skal du have FEI-målt din pony?

28-10-2022 06:37

Trine Askjær-Jørgensen

Så er Dansk Ride Forbund klar med en dato for FEI-ponymåling i 2023. Har du planer om at starte FEI-stævner på din pony til næste år, så husk at få dig tilmeldt til ponymåling

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Har du eller dit barn intentioner om at starte FEI-stævner på pony i 2023, så er det måske nu tid til at få den tilmeldt til FEI-ponymåling. Dansk Ride Forbund har nemlig netop fået datoen for plads sammen med det internationale rideforbund, FEI. Derfor står det nu klart, at den næste FEI-ponymåling på dansk grund afvikles torsdag den 12. januar 2023.

Ponymålingen foregår hos Holstebro Hestepraksis på Kirkevej 62, 7830 Vinderup.

Der er endnu ikke planlagt andre FEI-ponymålinger på dansk grund, så det er vigtigt at tilmelde sig denne måling, hvis man vil være sikker på at få sin pony FEI-målt i 2023.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Nye regler
Pr. 1. januar 2023 overføres FEI-mål altid til national kontekst. Det betyder, at alle FEI-målinger foretaget efter denne dato altid anerkendes af DRF og overføres til DRF Go!-fanen på rideforbund.dk, således at FEI-målet trumfer det danske og bliver det gældende mål på ponyen/hesten også i nationale konkurrencer.

Man vil altså kunne opleve, at en hest/pony skifter national status efter en FEI-måling, selvom den hidtil har gået nationale stævner under en anden status. Hvis en pony måles ude i FEI, har den dog ifølge FEI’s regelsæt ret til en re-måling indenfor 12 måneder. Denne måling kan foretages ved enhver FEI-måling og ikke kun på dansk jord.  

Sidste tilmeldingsfrist til FEI-ponymålingen den 12. januar 2023, er mandag den 2. januar 2023.

Læs mere og find linket til tilmelding på DRF's side.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner