Silje vandt 4-års kvalifikationen

22-06-2019 12:51

Annika Knudsen Lorentsen

Ved distriktsstævnet hos Billund Sportsrideklub blev der i dag afviklet 4-års kvalifikation i Pavo og Dansk Ride Forbunds unghestecampionat i dressur og Silje Bakken vandt klassen

Copyright Ridehesten.com
Silje Bakken.

Silje Bakken var suverænt bedst med hoppen Sweetnes e. Blue Hors St. Schufro/ Tailormade Lancelot i dagens 4-års kvalifikation i Pavo og Dansk Ride Forbunds unghestechampionat i dressur. Ekvipagen opnåede 85.000 procent og sikrede sig dermed en komfortabel sejr. 

På andenpladsen blev det Christian Tudela Ruiz med både Grevens Fakina e. Blue Hors Farrel/ Jazz og Karizma e. Negro/ Jazz, med begge heste opnåede han 80.600 procent. 

Christian Tudela Ruiz tog sig også af fjerdepladsen, denne gang med Højgaardens Zackzimo DWB e. Blue Hors Zack/ Blue Hors Don Schufro med 79.800 procent.

På femtepladsen blev det Kristian Würtz Green på Schuberts Aston e. Bøgegårdens Alphabeat/ Solos Landtinus med 79.600 procent.

I morgen afvikles der 5-, 6- og 7-års kvalifikation i dressur, mens der også afvikles 4-, 5- og 6-års kvalifikation i springning.

Se resultatlisten fra dagens klasse her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner