Sikre vindere af Svendborg Cup

11-08-2019 23:06

Camilla Tiefensee Schrøder

Med hver tre sejre på stribe kunne Mathilde Sofie Jepsen og Josephine Gert Nielsen efter søndagens afsluttende kür kalde sig vindere af Svendborg Cup for henholdsvis kat. 1 og kat. 2 ved landsstævnet hos Hovgaard Rideklub

Copyright Ridehesten.com
Med en kür bedømt til 75.208% vandt Mathilde Sofie Jepsen og Tackmann's Cookie deres tredje ud af tre sejre i Svendborg Cup. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I både kat. 1 og kat. 2 var der ingen tvivl om vinderne af weekendens Arbejdernes Landsbank Svendborg Cup. Mathilde Sofie Jepsen red tre flotte sejre hjem på Tackmann's Cookie og sluttede efter søndagens kür med en sammenlagt score på 221.302.
Andenpladsen gik til Sophia Boje Obel på bomgaardens Dooley, som med to ud af tre ridt over 70% sluttede på i alt 213.062, mens nummer tre blev Charlotte Iwang Søndergård og Nørlunds Vincente, som opnåede 212.407 samlede point. (se resultatlisten)

Lige så sikker var sejren for Josephine Gert Nielsen og Dot Com i Arbejdernes Landsbank Svendborg Cup for kat. 2. Hun vandt efter tre sejre på stribe med sammenlagt 223.999 point.
Her gik andenpladsen til Laura Gotteberg Jakobsen på Prince med en score på 209.973, tæt forfulgt af Mathilde Fovsholm og Quoster de L'aube på tredjepladsen med 209.302 point. (se resultatlisten)

Nyheden fortsætter efter annoncen

Der var også klasser for heste ved stævnet, og i dag konkurrerede seniorrytterne bl.a. i Prix St. Georges, hvor vinderen blev Anne Sofie Aaen og Fürsten-Flame e. Fürstenball/Weltmeyer (opdr. Janine Weghorst), som opnåede 71.184%. På andenpladsen med 70.965% kom Sanne Henningsen på Gasolin e. Blue Hors Doolittle/Tiberias (opdr. Munkedal Aps), mens tredjepladsen gik til Sanne Henningsen, som opnåede 70.526% med Atterupgaards Berlucchi e. Belissimo M/Caprimond.

Se alle resultatlisterne

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner