Sikker sejr til Alexander Yde Helgstrand (video)

27-11-2020 19:23

Annika Knudsen Lorentsen

I dag har juniorrytterne redet deres indledende program ved ECCO Cup-finalen 2020 på Blue Hors, og det blev til en sikker til Alexander Yde Helgstrand og Grevens Sa'Va'

Copyright Ridehesten.com
Alexander Yde Helgstrand med Grevens Sa'Va'. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I denne weekend rides der ECCO Cup-finaler hos Blue Hors, og selvom det er et noget anderledes stævne i år, på grund af corona-restriktionerne, så får de unge ryttere mulighed for at dyste i den populære turnering. 

Her til aften har juniorrytterne redet deres indledende program, og det blev til en sikker sejr til Alexander Yde Helgstrand med Grevens Sa'Va' e. Blue Hors Soprano/Blue Hors Romancier (opdr. Svend Skov Poulsen og Dorit Greve), som red til hele 74,263 %. Se video af Alexanders ridt nederst. 

På andenpladsen blev det i dag Kristian Würtz Green med Bovbjergs Zhivago e. Blue Hors Romanov/Blue Hors Don Schufro (opdr. Hanne Damgaard og Leif Bovbjerg Jensen), som red til 70,614 %. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Tredjepladsen blev vundet af Annabelle Rehn med Vestervangs Garson e. De Noir/Ragazzo (opdr. Martin Klavsen) med 69,956 %. 

På fjerdepladsen blev det Frederikke Gram Jacobsen med Ryvangs Zafina e. Blue Hors Zack/Come Back II (opdr. Alex Dyrgaard), mens femtepladsen gik til Laura Gotteberg Jakobsen med Romio Højris e. Blue Hors Romanov/Blue Hors Don Schufro (opdr. Betty Rasmussen). 

Se resultatet fra klassen her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner