Sidste mellemrunde er afgjort

25-09-2022 21:36

Trine Askjær-Jørgensen

Så er også mellemrunden i Grindsted Rideklub færdig. Her var 5- og 6-års hestene i eftermiddag og aften til start i Pavo og DRF's championat for unge dressurheste

Copyright Ridehesten.com
De placerede i 5-års-klassen. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

I denne weekend er der blevet afviklet mellemrunde i Pavo og Dansk Ride Forbunds championat for unge dressurheste, som afholdes to steder i landet, nemlig på Grindsted Rideklub i vest og Heslegård Sportsrideklub i øst.

Grindsted Rideklub var 5-års hestene i dag først i ilden. Vinderen af klassen blev Anne-Marie Hosbond med hoppen St. Tropez e. Santo Domingo/ Rock Forever I, der fik 8,9 for trav, 8 for skridt, 9 for galop og ridelighed samt 8,8 for kapacitet, og det gav en samlet score på 87.400.

På andenpladsen kom Helgstrand-rytteren Moisés Azuar Sir Floresco e. Sir Heinrich/ Floresco, der fik 8.5 for trav, 8,3 for skridt, 9,2 for galop, 8,8 for ridelighed og 8,7 for kapacitet, som gav en samlet score på 87.000.

Tredjepladsen gik til Frederikke Gram Jacobsen med Zanderry Danheat e. Blue Hors Zack/ Londonderry (opdr. Danheat-Stalden v/Mette Birkholm), som red sig til 8,7 for trav, 9 for skridt, 8,5 for galop, 8,4 for ridelighed og 8,7 for kapacitet, hvilket gav i alt 86.600.

Med de 31 startende i klassen blev der uddelt i alt otte placeringer. Klassens resultat.

Copyright Ridehesten.com
Susanne Barnow og Åtoftens Dancing Memory. Foto: Privat

21 6-års heste var til start ved mellemrunden i Grindsted, og her blev vinderen af klassen Susanne Barnow med Åtoftens Dancing Memory e. Era Dancing Hit/Benetton Dream (opdr. Annette Bugge og Claus Hansen), som fik 8,7 for trav, 9 for skridt samt 8,8 for galop, ridelighed og kapacitet, hvilket gav i alt 88.200.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Andenpladsen gik til Majken Faaborg Glerup og Midt-West Franceska e. Franklin/ Blue Hors Don Schufro (opdr. Stutteri Midt-West), der fik 9,5 for trav, 8,4 for skridt, 8,2 for galop, 8,3 for ridelighed og 8,5 for kapacitet, som gav en samlet score på 85,800.

På tredjepladsen kom Severo Jurado López med Krones Kingston e. Franziskus/ Heslegård's Louis (opdr. Stutteri Krone v/ Reni H. Nielsen, som fik 8,8 for trav, 7,8 for skridt, 8,2 for galop, 9 for ridelighed og 8,4 for kapacitet og dermed en samlet score på 84,400.

Klassens resultat.

Nicole Hoffmann fra Grindsted Rideklub fortæller, at det bare er gået supergodt med at afholde stævnet:

– Det har været et megagodt stævne. Vejret har været godt, og folk har været glade. Vi har simpelthen fået så meget positiv respons. Der har været flot ridning, og det hele har bare kørt til UG. Vi har virkelig også bare hjulpet hinanden i klubben med at få det hele stablet på benene. Det betyder bare så meget, at der er god klubånd, fordi ellers kan man ikke løfte sådan en opgave her og holde så fint et stævne og tiltrække nogle af landets bedste ryttere med deres ungheste. Det giver bare energi og godt humør at få så mange gode kommentarer med på vejen, når man har gjort sig umage.

Stævnets start- og resultatlister.

Copyright Ridehesten.com
De placerede i 6-års-klassen. Foto: Privat
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner