Sezuan videre til 2.kvalifikation

06-05-2017 19:24

Den talentfulde og enestående DV-hingst Sezuan med Dorothee Schneider i sadlen er videre til morgendagens anden runde i Nürnberger Burg-Pokal kvalifikationen, hvor det i dag blev til en tredjeplads, mens Matthias Alexander Rath tog førstepladsen med Foundation

Copyright Ridehesten.com
Sezuan og Dorothee Schneider, arkivfoto
Nyheden fortsætter efter annoncen

Flere interessante ekvipager har i dag redet Prix St. Georges Special i Tysklands mest prestigefyldte lilletursturnering, Nürnberger Burg-Pokalkvalifikationen, der denne gang er afholdt i Mannheim.

Sejren tilfaldt Matthias Alexander Rath og den 9-årige hannoveranerhingst Foundation e. Fidertanz/De Vito, og det er ikke første gang Foundation viser sine talenter, fornyligt vandt ekviagen alle klasserne på lilleturs niveau i Valencia, og igen i dag beviste Foundation, at han er hesten, der skal bringe Matthias Rath tilbage på Grand Prix-niveau. Ekvipagen kunne stille sig øverst på sejrsskamlen med hele 73,902%.

Matthias Alexander Rath og Foundation startede flot ud i dagens Prix St. Georges Special. Ekvipagen viste et flot travprogram med flere highlights, hvor især den frie trav med god takt og blance skal fremhæves samt sidetraverserne.

Helen Langehagenberg red ind på dagens andenplads med Brisbane FE e. Belissimo/ Fürst Heinrich med 73,683%. Brisbane viste gode takter i alle tre gangarter, dog skal fremhæves den gode skridt og et rigtig flot galoparbejde i dagens program.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Tredjepladsen gik til den tre dobbelte verdensmester for unge dressurheste, Dansk Varmblodshingsten Sezuan e. e. Blue Hors Zack/ Blue Hors Don Schufro (opdr. Linette Jæger). Med verdensranglistens nr. 3, Dorothee Schneider i sadlen er det en særdeles interessant ekvipage at opleve. Ekvipagen red i dag til 71,829%, hvor der var flere highlights. Sezuan var en smule spændt i dagens ridt, og det betød desværre nogle småfejl i galoparbejdet, men ekvipagen red et flot travprogram, hvor især den frie trav kan fremhæves.

Hingsten var delvis ejet af Helgstrand Dressage i Vodskov, men tilbage i 2014 købte tyske Gestït Peterhof v/ Arlette Jasper-Kohl og Edwin Kohl den anden halvdel af Sezuan, så de i dag ejer ham 100%.

De 12 bedste ekvipager går videre til 2.kvalifikation, der starter søndag kl. 14.00 og kan følges på ClipMyHorse TV.

Se alle resultaterne HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner