Sezuan var afslutningsnummer i Münster

08-01-2015 15:49

Den danskavlede verdensmester Sezuan, der fylder 6 i år, viste sig godt på vej i sin uddannelse, da Dorothee Schneider fik æren af at afslutte det store tyske hingsteshow i Münster i aftes  

Copyright Ridehesten.com
Sezuan og Dorothee Schneider ved UVM 2014.

DV-hingsten Sezuan e. Blue Hors Zack/ Blue Hors Don Schufro (opdr. Linette Jæger), der tidligere er materialprøvevinder og fløjhingst i Dansk Varmblod og sidenhen verdensmester for 5-årige dressurheste, viste sig ved et stort tysk hingsteshow i Münster i aftes i glimrende form under sin tyske rytter Dorothee Schneider, der rider hingsten for ejerne Arlette Jasper-Kohl og Edwin Kohl, Gestüt Peterhof. 6-årige Sezuan, der havde æren af at afslutte det store hingsteshow, viste sig godt på vej i sin uddannelse med flotte sidebevægelser, øget samlingsgrad og gennemsprungne changementer. Hingsteshowet blev transmiteret på Clipmyhorse, hvor det nu tilgængeligt i videoarkivet.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen