Sexdømt ridelærer i Struer - TV

10-06-2015 16:23

I godt to måneder har Struer Rideklub haft en svensk freelanceunderviser, og først da det fulde omfang af hans mørke fortid kom frem i lyset stoppede klubben samarbejdet

Copyright Ridehesten.com
Screenshot fra TV MidtVest

Det er TV MidtVest, der i går bragte et indslag om Struer Rideklub, der har haft en sexdømt svensker tilknyttet som freelanceunderviser – og det på trods af, at man i klubben var bekendt med vedkommendes fortid.

I indslaget har TV MidtVest talt med Dansk Ride Forbunds generalsekretær Jens-Erik Majlund, der giver udtryk for forbundets store utilfredshed med ansættelsen af svenskeren.

Ifølge TV MidtVest drejer sagen sig om en 39-årig svensk mand, der ifølge Dagbladet Holstebro-Struer i 2008 blev idømt 3,5 års fængsel i hjemlandet for voldtægt af en 13-årig pige på et hotel i 2007. I 1998 blev han dømt for groft seksuelt misbrug af en 12-årig. Og i 2007 var det en 14-årig, der blev udsat for seksuelt misbrug. Alligevel har han været tilknyttet Struer Rideklub i godt to måneder.

Struer Rideklub har stoppet samarbejdet med svenskeren og Dansk Ride Forbund skal på et bestyrelsesmøde den 15. juni tage stilling til, om sagen skal have konsekvenser for Struer Rideklub.

Se TV-indslaget HER.

Kilde: TV MidtVest

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner