Sensation - dansk sejr i Falsterbo Hunting (video)

12-07-2017 16:57

Britt Carlsen

Det blev til en vaske ægte sensation i dag, hvor den eneste danske rytter i et stærkt felt af svenske militaryryttere sejrede, og indkasserede 40.000 skr. 

Copyright Ridehesten.com
Vicky Mathiesen på vej rundt på terrænbanen ved Falsterbo Hunting.

- Jeg havde ikke så meget taktik, taktikken var at ride så stærk som muligt, svarer dansk Vicky Mathiesen på pressemødet, og det lykkedes. Hun er nu den første dansker, som har vundet Falsterbo Hunting, en klasse som kombinerer ridebanespringning på det store stadion med terrænforhindringer rundt omkring hele området. Det er en uhyre populær klasse, og der var fyldt på lægterne på det store stadion.

Oprindeligt var Vicky springrytter, men da hendes bedste heste ikke længere kunne gå sport, mistede hun lysten til at ride. Hun blev opfordret til at prøve at ride military og den nu 37-årige rytter genvandt lysten til ridesporten. 
- Det er helt vildt sjovt at ride her foran så mange tilskuere, og så er det mere uformelt, fortæller Vicky som foruden æren kunne indkasserer 40.000 skr. 

Se resultatet HER Vicky red med hjelmkamera og hun oploader filmen, som kan ses på hendes side HER

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner