Sejr til Martin og Clear The Way i søndags

14-05-2019 10:23

Annika Knudsen Lorentsen

I søndags havde Martin Dinesen Neergaard en meget succesfuld dag ved det internationale stævne i Opglabbeek i Belgien

Copyright Ridehesten.com
Martin på Clear The Way.

I søndags sejrede Martin Dinesen Neergaard med Clear The Way e. Clearway/ Coronado 3 (opdr. Linus Camitz) i 7-års finalen, som blev afviklet på en 135 cm høj bane. Ekvipagen leverede et fejlfrit ridt i både hovedrunde og omspringning og da de havde den hurtigste tid placerede de sig forrest i feltet på 48 ekvipager. Clear The Way var sidste års vinder af 6 års championatet på Blue Hors, også med Martin i sadlen. 

Også i 145 cm Grand Prix-klassen var Martin med helt fremme. Denne gang var det på den talentfulde 8-årige Chaccolino e. Chacco-Blue/ Catango Z, som blev placeret som nr. 7 ud af 64 ekvipager. 

Martin blev desuden placeret som nr. 9 med hoppen Edwina e. Berlin/ Quasimodo Z i 140 cm klassen, her var der 85 deltagere til start. 

Se alle resultater fra stævnet her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner