Sejr til Andreas Schou i rankingklasse

01-06-2018 11:09

Camilla Tiefensee Schrøder

Danskeren fra Absolute Horses snuppede både første- og fjerdepladsen i gårsdagens CSI3*-rankingklasse ved Baltica Tour i Ciekocinco, Polen

Copyright Ridehesten.com
Andreas Schou og Fortuna 416. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er ikke kun Rikke Haastrup, der hiver sejre hjem i Polen i denne uge. I går sørgede Andreas Schou for at få dannebrog til tops med sejr i en trestjernet 145 cm-klasse ved det internationale springstævne i Ciekocinco, Polen.

Han vandt klassen på den 9-årige hoppe Fortuna 416 efter to fejlfri runder på henholdsvis 52,04 og 27,54 sekunder. På hoppen Eurvette O e. Douglas/Manhattan (opdr. Vdl Stud) red han også fejlfrit, og her rakte tiderne 51,84 og 28,28 til en fjerdeplads.

Til sammen indbragte de to topplaceringer en præmiesum på over 33.000 polske zloty, som svarer til ca. 58.000 danske kroner.

Se resultatlisten.
 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner