Thomas Bach Jensen
I CSI5* Longines GCT Grand Prix of Mexico City (160 cm) var Longines-verdensranglistens nr. 19, briten Scott Brash, og den 17-årige hoppe Ursula XII e. Ahorn/ Papageno uovervindelige i nat i et startfelt på 33 ekvipager i den første af 16 LGCT-kvalifikationer.
– Jeg er helt på toppen over den her sejr. Ursula er 17 år gammel, og denne sejr betyder meget for hele mit team. Stemningen her er fantastisk, og publikum her i Mexico City har været utroligt opbakkende og har gjort det til en helt særlig oplevelse, udtalte Scott Brash efter sin sejr.
Otte ekvipager var fejlfrie i hovedspringningen og tog kampen op i en spændende omspringning, hvor kun tre undgik nedrivning. Efter tyske Daniels Deusser med Tobago Z e. Catoki / Contango og italienske Alberto Zorzi med Contanga e. Catoki/ Contango besatte hhv. anden- og tredjepladsen ser den samlede rangliste nu således ud.
Følg resultaterne fra Longines Global Champions Tour i Mexico City HER.