Schou vandt 160 cm Grand Prix - Tre danskere kvalificeret til VM (video)

10-06-2022 20:05

Annika Knudsen Lorentsen

I dag har flere danske ryttere redet Grand Prix ved det 5-stjernede stævne i Sopot, Polen, og her lykkedes det Linnea Ericsson-Carey, Lars Bak Andersen og Andreas Schou at sikre sig kvalifikationen til VM, og Andreas Schou red sejren i hus efter en hæsblæsende omspringning

Copyright Ridehesten.com
Andreas Schou med Independent. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det har været en succesfuld dag set med danske briller ved det 5-stjernede internationale stævne i polske Sopot. Her lykkedes det nemlig tre danske ekvipager at ride deres VM-kvalifikation i hus i den 160 cm høje Grand Prix, mens det ligeledes blev dansk sejr, idet Andreas Schou red det hurtigste fejlfrie ridt i anden runde. 

Intet mindre end imponerende er det, at Andreas Schou tog sejren i dag i sadlen på den 11-årige Independent e. Diamant de Revel. Sammen leverede ekvipagen en virkelig hurtig runde i anden runde, hvor de 12 bedste ekvipager fra første runde dystede om sejren. Med et fejlfrit ridt og den hurtigste tid blandt de fejlfrie, var sejren en realitet, til stor glæde for Andreas, der var tydeligt glad, da han red over målstregen. I videoerne nederst kan I se Andreas' runder fra Sopot. 

Lars Bak Andersen red ligeledes fejlfrit i både første og anden runde, og han sikrede sig en flot ottendeplads med den 10-årige Carl-Heinz B. e. Chacco-Blue/ Quality. 

Copyright Ridehesten.com
Lars Bak Andersen med Carl-Heinz B. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

I dag var det foruden Andreas Schou med Independent og Lars Bak Andersen med Carl-Heinz B., Linnea Ericsson-Carey med Skorphults Baloutendro e. Contendros/ Balou du Rouet der sikrede sig kvalifikation til VM. Andreas Schou er i forvejen kvalificeret med Darc De Lux e. Darco/ Contender (opdr. Morten Augustinus), mens Konstantin Deeken Künnemann, Nikolaj Hein Ruus, Emil Hallundbæk og Søren Pedersen alle er kvalificeret med en hest. Det er indtil videre blandt disse otte, at landstræner Bo K. Møller skal sætte det danske hold på fem ryttere, som skal ride VM på hjemmebane i Herning til august. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Lars Nørgaard Pedersen med Bøgegården Gladiola e. Bøgegårdens Grafs Stakkato/ Bøgegårdens Apollo (opdr. Stina og Jørgen Schmidt) var i dag blot en tidsfejl fra at opnå sin kvalifikation, men han får forhåbentligt chancen på søndag, hvor der afholdes nationsspringning i Sopot. Deltagelsen ved Nations Cup-stævnet i Polen blev en realitet for de danske ryttere, da Frandsbjerg Horses for nogle uger siden annoncerede deres støtte til finansieringen af stævnet. 

Resultater fra stævnet. 

Hovedrunde:

Omspringning:

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner