Schou blandt verdens bedste i 2022

05-01-2023 09:13

Annika Knudsen Lorentsen

Tager man et kig på den nye opgørelse af verdensranglisten i springning, som tæller resultater for hele 2022, fastholder Andreas sin flotte placering fra forrige måned som nr. 41 ud af de 3272 ryttere der har opnået ranglistepoint i løbet af året

Copyright Ridehesten.com
Henrik von Eckermann vandt to guldmedaljer ved VM i Herning. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Verdensranglisten i springning er netop blevet opdateret, og den tæller nu resultater for hele 2022. Det er svenske Henrik von Eckermann der topper listen, og dermed kan han kalde sig verdensetter for sjette måned i træk. Eckermann har opnået 3404 point i perioden.

Kigger man efter en dansk rytter, skal man ikke søge længe, for på 41. pladsen er Andreas Schou placeret med 1945 point. Andreas Schou har opnået sine point ved blandt andet at vinde 5-stjernet Grand Prix og ved at ride sig til topplaceringer ved World Cup-stævner flere gange i løbet af 2022. 

Copyright Ridehesten.com
Andreas Schou. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

I alt er der 3272 ryttere der har opnået point til verdensranglisten i 2022, og blandt disse er der 65 danske ryttere, hvoraf de seks er placeret blandt de bedste 500. Foruden Andreas Schou drejer det sig om Lars Bak Andersen (nr. 365), Rikke Belinda Barker (nr. 396), Emil Hallundbæk (nr. 414), Mathias Nørheden Johansen (nr. 422) og Linnea Ericsson-Carey (nr. 426). 

Næstbedst i verden lige nu er schweiziske Martin Fuchs, mens franske Julien Epaillard er placeret på tredjepladsen. 

Se hele listen her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner