Scandinavia Jumping Tour er tilbage med stævne i OCC

27-11-2021 12:43

Christine Krogh Frausing
Skribent

Scandinavia Jumping Tour havde sin debut i februar 2020, og trods corona har været en mavepuster for mange stævnearrangører, er der nu åbnet for tilmelding til landsstævnet der skal afholdes i Odense Congress Center

Copyright Ridehesten.com
Nicoline Bo Rasmussen og Kamaro Van Orchids. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Tilbage i skolernes vinterferie i 2020 havde Scandinavia Jumping Tour debut i Odense Congress Center. Siden da har Corona hærget, men nu er der altså åbnet for tilmelding til landsstævnet der skal afholdes i uge 7 i det nye år. 

Med konkurrencer i den store opvisningshal, opvarmning og opstaldning i hallen ved siden af, så er der lagt op til et stævne i særklasse, og det særlige ved stævnet er at det henvender sig til bredden.

– Vi har valgt bruge Odense Congress Center på Fyn, da det er midtpunktet for mange og let at komme til for næsten alle. Samtidig har Fyn jo mistet lidt på aktivitetsniveauet, da der ikke afholdes JBK Horse Show og DM-stævnet i dressur på Broholm længere, forklarede Dorthe Ketterle ved Scandinavia Jumping Tours første stævne i 2020.

Copyright Ridehesten.com
Thomas Sandgaard og Amarone DVH 911 e. Arpeggio/Potsdam ved JBK Horse Shows. Foto: Ridehesten.com/Anette Boe Østergaard

JBK Horse Show kørte i 14 år

JBK Horse Shows blev stiftet af Jens Trabjerg, Bo Kristoffersen og Kim Lundshøj i 2002, da de blev klar over, hvor svært det var for de danske ryttere at få invitationer til internationale stævner ude i verden. Der var ganske enkelt brug for flere internationale stævner i Danmark og blandt andet derigennem skabe flere muligheder for de danske ryttere. Stævnerne blev til en start afholdt på Vilhelmsborg, men som det voksede sig større, og de fik tildelt en World Cup kvalifikation i dressur, måtte stævnet finde nye rammer. Her faldt valget på Odense Congress Center, der viste sig at være et fantastisk sted for ridestævner.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hvert år i oktober blev alle haller fyldt med ridebaner, rideudstyr og ikke mindst et stort antal publikum. Der var konkurrencebane i Arenaen samt i én af Congress Centerets messehaller, og så var udendørsarealet omkring fyldt med stalde.

Desværre havde det en ende, og JBK holdt deres sidste stævne i Odense i 2016.

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Et stævne for de fleste

Nu har Scandinavia Jumping Tour samlet stafetten op, og da de i 2020 afholdte første stævne, viste de at Odense Congress Center stadig rummer de store ridestævner. 

Stævnet er ikke kun for topryttere, men henvender sig derimod til bredden. Det er muligt at starte fra LB-MA ved stævnet, og der er klasser for både ponyer og heste. 

Du kan melde dig til stævnet her

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner