Sandgaard fejlfri i World Cup-springning

23-02-2018 11:05

Camilla Tiefensee Schrøder

Den danske springrytter Thomas Sandgaard var i går aftes til start i den femstjernede World Cup-kvalifikationsklasse ved Göteborg Horseshow, hvor han sprang fejlfrit på Nørremøllehøjs Ariel og åndede Harrie Smolders i nakken

Copyright Ridehesten.com
Thomas Sandgaard og Nørremøllehøjs Ariel. Foto: Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det blev en niendeplads til Thomas Sandgaard og Nørremøllehøjs Ariel e. Bøgegårdens Apollo/Cajus (opdr. Uwe Thomsen), da der torsdag aften blev sprunget en 140 cm-bane i den første af to CSI5*-W-klasser ved Göteborg Horse Show.
Den danske rytter sprang en fejlfri runde på den 11-årige hoppe i tiden 65,84 sekunder. Hermed var han ikke langt fra at slå nummer to på  FEI's verdensrankingliste, hollandske Harrie Smolders, som i øjeblikket ligger nummer 11 i World Cup-kvalifikationen for springryttere i den europæiske liga. Harrie Smolders klarede banen på 65,67 sekunder på den ni år gamle vallak Monaco efter Cassini II.

Vinderen af klassen blev tyske Michael Jung på fischerChelsea e. Check I /Argent, som var hele ti sekunder foran både Thomas Sandgaard og Harrie Smolders.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Se resultatlisten.

I den efterfølgende CSI5*-W-klasse var Linnea Ericsson til start på Boomerang, men pga. 4 fejl blev hun lige akkurat ikke placeret. Til gengæld blev hun placeret som nummer 6 i unghesteklassen fredag formiddag. Det gjorde hun på 7-års hingsten Lacroix e.  Marius Claudius/Ogano Sitte.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen