Sæson for følauktioner

01-08-2012 13:26
Sæsonen for følauktioner er på sit højeste. Flere tyske følauktioner er allerede afholdt, mens de fleste vil blive afviklet i de følgende uger
Copyright Ridehesten.com
Dancing Boy blev dyreste føl på Dansk Varmblods Elitefølauktion i 2010.

Der er allerede afholdt flere følauktioner over de tidlige fødte føl her i sommermånederne, bl.a. i oldenburger- og trakehnerforbundet. Det fortsætter i august og september måned, hvor nogle af de store vil finde sted. Westfalerforbundets følauktion finder sted den 11.-12. august, hannoveranerforbundet afholder elitefølauktion med føl og avlshopper den 17.-19. august, mens oldenburgerforbundet holder auktion den 25. august og den private hollandske følauktion i Borcolu finder sted den 30. august. Så er vi ved at være fremme ved Dansk Varmblods elitefølauktion, som finder sted lørdag den 8. september under eliteskuet på Vilhelmsborg. Føllene til den danske elitefølauktion vil blive udtaget i august måned og auktionsudvalget har allerede besigtiget de første ved allerede afholdte regionale følskuer. Et af sæsonens dyreste føl, hingsteføllet For San Remo e. Fürstenball / Stedinger der blev nr. 3 i det tyske følchampionat, skabte fornyligt overskrifter i Tyskland, da det nær var blevet solgt til den professionelle fodboldspiller Thomas Müller. Den kendte fodboldspiller bød med helt til sidst, hvor føllet dog gik for 36.000 euro til en dressurstald.

Videoer

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner