Sadler’s Wells er død

01-05-2011 07:44
Sadler's Wells, århundredets mest indflydelsesrige fuldblodshingst i Europa, er død i en alder af 30 år. Northern Dancer-sønnen døde i tirsdags af "naturlige årsager" på Coolmore Stud, Irland, der har været hans hjem siden 1984
Copyright Ridehesten.com
Susan Crawfords smukke portrætmaleri af Sadler's Wells.

Trænet af Vincent O'Brien løb Sadler's Wells elleve løb og vandt de seks - inklusiv the Irish 2,000 Guineas og the Eclipse som 3-års. Sadler's Wells, ejet af Robert Sangster, gik i avlen som 3-års i 1984 og i hans første årgang producerede han seks gruppevindere, heriblandt Old Vic (som døde for to måneder siden i en alder af 25 år). Han blev far til 74 individuelle vindere af 131 førsteklasses løb verden over. Kendte afkom omfatter også 2001 Derby vinderen Galileo og Prix de l'Arc de Triomphe vinderen Monjeu. I 2004 vandt han sin 14. titel som årets bedste avlshingst og skrev dermed historie ved at overgå den tidligere rekordholder Highflyer. Kilde: Horse & Hound.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner