Sådan ser hesten i mørke

06-06-2019 07:45

Har din hest nægtet at gå ind i en mørk bygning eller en hestetrailer, når den kommer direkte fra solen? Så har den måske svært ved at vænne sig til mørket. Heste har et langt bedre nattesyn end mennesker, men de skal have overraskende lang tid til at opstille sig fra lys til mørke

Copyright Ridehesten.com
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Når du går hurtigt fra et velbelyst miljø til et mørkt område, så vil det tage lidt tid for øjnene at tilpasse sig og se klart. Sådan er det også for hestene; hestens øjne er følsomme over for svagt lys, og selvom de ser langt bedre i mørke end mennesker, har de ikke evnen til at tilpasse sig mørke hurtigt. Det fortæller den engelske professor Carol Hall. Hun er forskningsleder indenfor adfærd og hestevelfærd på Nottingham Trent Universitet i England.

Hesten øjne har igennem tiden tilpasset sig til svage lysforhold, og hesten har det største øje af noget landdyr. Pupillerne ligger vandret og er meget langstrakte, og de kan udvide sig seks gange mere end hos mennesker. Denne ændring i pupilstørrelsen tillader øjet at opfatte store mængder af lys, som ledes hen til nethinden. Hestens øje fortsætter med at stige i lysfølsomhed længere end menneskets, hvilket øger hestens evne til at se, og når først den har vænnet sig til mørke, kan den let orientere sig. Denne tilvænning kræver dog tid, og hvis du pludselig tænder lyset i stalden om aftenen, så vil du sikkert lægge mærke til, at hestene blinker længe efter. Det er fordi det tage længe for dem at tilpasse sig det nye kraftige lys. Omvendt, hvis hesten skal ind i en mørk hal fra direkte sollys, vil den måske have sværere ved at orientere sig under de ændrede lysforhold, fortæller Carol Hall.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Nysgerrig? Læs meget mere om hvordan hesten ser i lys og mørke i denne måneds udgave af magasinet Ridehesten

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner