Så er holdet sat i Madrid

13-09-2011 14:37

Britt Carlsen

EM Madrid | I dag rider samtlige deltagere ved EM i springning en opvarmningsklasse, og samtlige danske heste sprang i fin form. Landstræner Achaz von Buchwald har beslutte hvilke fire ryttere, der skal ride mesterskabet

Solen bager ned over springstadion her i Madrid, men de danske heste er ikke mærket af varmen, endnu, fortæller Andreas Schou. Samtlige danske heste sprang godt i dagens opvarmningsklasse. Der er opsat en bane med mur, overbygget vandgrav, dobbeltspring samt enkelte oxere og få lodrette. Rytterne har så 90 sekunder til at springe hele eller dele af banen, inden de igen må ride ud af stadion. Samtlige danske heste sprag godt i dag. De trak på forhindringerne og sprang med overskud. Banepersonalet er ikke helt "i form", så en af dem gav sig til at rive foran den forhindring Torben Frandsen var på vej mod. Råb fra flere sider sendte ham væk, men Torben måtte vende væk fra forhindringen og ride på på ny. Landstræner Achaz von Buchwald har udtaget de fire ryttere, som skal ride mesterskabet: Emilie Martinsen/Bøgegårdens Apollo, Camilla Enemark/Regino, Andreas Schou/Uno's Safir og Christian Schou/Coronada. Det betyder, at Torben Frandsen ikke kommer til start på Alcamo Vogt, han har så mulighed for at ride med i forskellige konkurrencer de kommende dage og Grand Prix-klassen på lørdag. Danskerne fortalte efter opvarmningsklassen, at de har en god fornemmelse af overskud hos deres heste. Selvom resultaterne i Superligæn ikke rakte til fortsat deltagelse i den bedste række, så har rytternes og ikke mindst deres hestes deltagelse på de krævende baner i Superligæn, givet alle en god ballast forud for mesterskabet i Madrid. Målet er en OL-kvalifikation, men først efter morgendagens tidsspringning har rytterne og landstræneren en fornemmelse af muligheden for at nå det mål. Tidsspringningen tæller med til resultatet både individuelt og for hold, derfor skal rytterne ride i et godt grundtempo i morgen, men uden at satse alt for hårdt på at få en toptid, med risiko for nedslag til følge, understreger Achaz. - Rytterne har redet godt i den sidste halvdel af Superligakonkurrencerne, men vi har dog også brug for at have heldtet med os i mesterskabet, erkender han.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner