Så er EM officielt åbnet

21-08-2017 19:49

Britt Carlsen

EM i Goteborg blev åbnet i svenske farver og med svensk tema for et næsten fyldt Ullevi Stadion her til aften

De var der alle sammen, de kendte figurer fra Astrid Lindgrens univers - fra Emil fra Lønneberg som hejste sin lillesøster Ida op i flagstangen. Pipi Langstrømpe og aben Hr Nilsson på flugt fra politiet, Karlsson på taget, samt Ronja Røverdatter. 
Det var et svensk tema som åbnede det fire dobbelte Europamesterskab i dressur, paradressur, springning og kørsel og der var godt fyldt på tilskuerpladserne, for aftenens åbningsshow havde gratis entre. 

Det hele blev krydret med musik, folkedansere, og naturligvis intet svensk show uden musik af ABBA. 

Ullevi stadion er klædt på til fest, og med en placering midt i Göteborg er der lagt op til en fest med hesten i centrum de kommende dage. 
I morgen afvikles holdkonkurrencen i Paradressur. De to første dressurryttere på landsholdet skal også ride i morgen, mens holdkonkurrencen afgøres onsdag. Det er også onsdag springrytterne skal i aktion for første gang.

Se resultater og startlister HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner