Risikoanalyse i military og distance

06-04-2017 09:22

Et nyt samarbejde mellem FEI og data- og analysevirksomheden EquiRatings skal skabe nye initiativer i forhold til sikkerhed og risikostyring inden for military og distance

Copyright Ridehesten.com

FEI indgår et nyt samarbejde med den irske data- og analysevirksomhed EquiRatings. Det er en 4-årig aftale, hvor der skal arbejdes hen imod nye initiativer indenfor sikkerhed og risikostyring i military og distanceridning.

EquiRatings får i den forbindelse adgang til de mange data som FEI har indsamlet i løbet af de seneste 10 år. Det er data som stævneresultater, dyrlægedata, statistik på forhindringstyper herunder antallet af styrt

- Vi har arbejdet med EquiRatings før, men det nye samarbejde giver os en platform, som vi kan arbejde ud fra med mere konkrete analyser på FEIs data - dette vil give en større viden om resultater og risici. Samtidig giver det også mulighed for at promovere vores sport på en ny måde, fortæller FEIs generalsekretær Sabrina Ibáñez.

Begræns styrt og fald i terrænet
Inden for military vil FEI fortsætte deres arbejde indenfor risikostyring, og her er implementeringen af EquiRatings Quality Index(ERQI) en vigtig del. ERQI er et indeks, som hjælper med at forudsige risikoen for styrt og fald i militarysporten.

Hestevelfærd er første mål
I distance er hestevelfærd det store mål, og derfor vil EquiRatings i tæt samarbejde med FEI gennem dataanalyse arbejde hårdt for at forbedre hestevelfærden i distanceridning. I første omgang ønsker  man at kunne forudsige risikoen for både heste og ryttere ved de forskellige stævner - alt sammen gennem dataanalyse.  

/FEI

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner