Sussi Hjort Hollensted
Der blev arbejdet med schenkelvigninger, overgange og changementer. Der blev givet gode råd og fortalt om forventninger til de forskellige øvelser. Nathalie Horse Care clinicen til Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning bød på dressur på alle niveauer med junior og Youngrider landsholdstræner, Dennis Fisker og OL dressurdommer, Susanne Baarup Christensen og 7 Pony, Junior-young og U25 ryttere, der viste dressurøvelser fra schenkelvigninger til piaffe.
Schenkelvigninger
Da ponyrytterne var på banen, bød clinicen på schenkelvigning i trav. Dennis Fisker fortalte, at det vigtigste er, at hestens er stillet til modsatte siden end bevægelsesretningen.
- Det er vigtigt at huske, at hesten altid skal gå fremad, også i en sidebevægelse. Så det skal først være på plads. Derefter kan man så få den til at gå mere til siden og derved få større overgriben i traven, føjede Susanne Baarup Christensen til.
Hun forklarede endvidere, at man i træningen ikke behøver at ride en hel diagonal med schenkelvigning.
- Gør det let for hesten og rid lidt af gangen. Når man så kan det, kan man jo have schenklevigning hele vejen, sagde hun.
Overgange
Også overgange fra galop til skridt havde Dennis Fisker gode råd til.
- Mange ryttere holder op med at ride galoppen, når de nærmer sig overgangen til skridt, men det duer altså ikke. Derved har hesten lettere ved at falde på forparten. Ride derfor helt hen til overgangen og rid ind i den. Hvis hesten selv begynder at sænke farten, fordi den gætter, at der kommer en overgang, undlad da simpelthen at ride overgangen til den holder op med at gætte, sagde Dennis Fisker.
Få flere gode råd fra dressur-clinicen i denne måneds magasin