Jesper Elbæk
Det var en brun hoppe efter den amerikanske kanonhingst Muscle Hill og amerikanerhoppen Swept To Victory. I sin aktive karriere vandt Muscle Hill selv 21 gange ud af 22 mulige forsøg, tjente 3,3 mio. dollars, og dominerer pt. amerikansk travsport i helt usædvanlig grad.
Hingsten er fuldtegnet i USA, og det presser prisen opad på det europæiske marked også. Derfor er det ganske dyrt at producere et Muscle Hill-afkom, og det er således også en eftertragtet vare for køberne. Det var den svenske storstald SRF Stable, som fik hammerslag på hesten med det mundrette navn Schweppes.
Schweppes er opdrættet af Jens Glud Hansen og Jeanette Marina Hansen i Tappernøje under navnet Panamera Racing, og den flotte åring blev i øvrigt kåret som auktionens flotteste. Og når man både er dyrest, flottest og har en af de bedste afstamninger i kataloget, ja så måtte den komme til at koste en mindre formue.
Med de 700.000 kr. for Schweppes og flere andre gode salg, bl.a. et af wildcardene Expensive Attitude til 450.000 kr., Extreme og Emire til hver 150.000 kr. og Epic til 130.000 kr., så vil gennemsnitsprisen blive markant forøget i forhold til tidligere års auktioner.
Ridehesten.com bemærkede også et par store tilbagekøb. Peter Rudbeck fra Skive ville ikke slippe Eastboundanddown og købte sin Explosive Matter-søn tilbage for 750.000 kr. og føromtalte Panamera Racing købte både Varenne-sønnen Even Steven tilbage for 600.000 kr. og Muscle Hill-sønnen Eric The Eel tilbage for 750.000 kr.