Rekordbesøg på Store Hestedag

04-09-2017 20:20

Camilla Tiefensee Schrøder

Solen skinnede mens mennesker og dyr strømmede ind på Dyrskuepladsen i Roskilde i løbet af weekenden. Oplev eller genoplev lidt af stemningen fra Store Hestedag i billedserien

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hele 23.031 mennesker lagde vejen forbi Dyrskuepladsen i Roskilde, da Store Hestedag i weekendend en 2.-3. september blev afhold for 14. gang, og det er ifølge arrangørerne et rekordstort antal. Der var da også god grund til at besøge arrangementet i år med det strålende solskinsvejr der fik den i forvejen gode stemning helt i top.
– Vi har haft to dejlige dage med solskin, masser af gæster og flotte shows og konkurrencer. Så vi er godt tilfredse og glæder os allerede til næste år, udtaler Helle Lyngfeldt, der er ansvarlig for Store Hestedag. 

Dagens Hest og dagens hun
Polo, dressur, military, trav... de mange heste viste sig frem på mange måder. Hver dag konkurrerede mere end 100 heste om at blive Dagens Hest. Den ære tilgik lørdag shetlandsponyen Mignon Telstar, udstillet af Betina Gulmann Petersen fra Roskilde. Søndag var det Tinkeren Dalsgaards Last Shadow, udstillet af Karina Dalsgaard fra Store Heddinge, der fik den store roset. 
Ud over de 1000 heste deltog også mere end 600 hunde i arrangementet. Store Hestedag havde i år forberedt mange værksteder for de mange gæster, der har deres egen hund med. Og det benyttede mange sig af. Til de Åbne Bedømmelser kiggede de professionelle hundedommere på 270 publikumshunde og kårede Dagens Hund.

Oplev eller genoplev stemningen fra Store Hestedag i billedserien ovenfor. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Find mange flere billeder i Ridehesten.com's fotogalleri


 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner