Rejs med til OL

27-02-2008 10:13

Maja Golles

OL
Dansk Ride Forbund kan med glæde igen tilbyde en enestående og fantastiske chance at komme med på en ridesportsrejse. Denne gang går turen til OL i Hong Kong 2008, hvor OL i ridedisciplinerne afholdes. OL i Hong Kong afvikles i august 2008.

Alle oplysninger om afrejsedatoer, priser osv. finder man på linket til højre. Det er et meget spændende program, som er blevet udarbejdet af Equi Tours. Her har man mulighed for at vælge forskellige ture, ud fra om man vil se military, springning eller dressur, og om det skal være med eller uden arenabilletter. Bemærk at priserne er i SEK, og skal omregnes til DKK. Det er afhængigt af dagskursen. Fx svarer SEK 25.000 til DKK 20.000.- Tilmeldingen skal ske direkte til rejsearrangørerne, som er Equi Tours i Malmø. De kan kontaktes via Marie Nyberg på tlf. +46 40 298 808 eller pr. mail marie.nyberg@equitours.se Equi Tours samarbejder ligeledes med det svenske rideforbund. Sidste tilmelding med den nuværende pris er den 3. marts 2008, herefter kan Equi Tours ikke garantere priserne. Såfremt du kun har brug for arenabilletter til dressuren alle dage eller holdspringningen kun dag 1, så kontakt venligst Regina Flittner på tlf. 43 26 28 14 eller pr mail rf@rideforbund.dk Husk også, at du kan være med til at vise rytterne fra tilskuerpladserne, at du støtter dem og ridesporten ved at købe Dansk Ride Forbunds supporter T-shirt, som kan købes på www.shop.rideforbund.dk Kilde: Dansk Ride Forbund

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen