Britt Carlsen
Varmen er pågående, luften klam og regnen siler ned over det smukke ridestation Sha tin, som er hovedstadion for OL i Hongkong - pladsen er placeret i det område, som herude kaldes "New Territories" en halv times kørsel med tog til Hongkongs centrum. Stadion har plads til 18.000 tilskuere og den er placeret i et stort område ud, hvor også væddeløbene foregår. Dagen i dag er den helddigste dag i den kinesiske kalender, fordi tallet otte betyder held, og dagen i dag er den 8.08.08. Det føles dog ikke så heldigt lige nu, hvor regnen vælter ned over stadion. Regnen bliver dog ikke noget problem for bunden her på stadion, for den er udstyret med det sidste nye, topmoderne i ridebanebund, og den bliver passet og plejet. Banens mål er 100 x 80 meter om den er omkranset af tilskuertribuner. Under disse tribuner er der et stort tunnelsystem og adskillige rum, hvor bl.a. OL-fotograferne sidder - og fryser på grund af air-conditionen der er skruet op på fuld styrke. Da det er forbudt for fotografer og journalister at bruge paraplyer, når konkurrencerne starter, leder alle med lys og lygte efter plastic dækkener til deres fotoapparater.