Britt Carlsen
Rævhalegaard Talent A/S skifter navn til Frandsbjerg Horses A/S med virkning fra maj -2018. Efter at Frandsbjerg Group A/S har købt 50% af aktierne af Fedder Holding Aps, sådan at de nu ejer 100% af selskabet. Efter tre års samarbejde, satser begge parter på hver deres forretningsområde.
De 15 springheste i selskabet i alderen fra 1-9 år overgår til Frandsbjerg Horses A/S. Det er Søren Rasmussens talentfulde døtre Kamilla og Katrine Ladefoged Rasmussen, som sammen med deres træner Daniel Hald Cassøe skal stå for uddannelsen af hestene frem mod de største klasser. Kamilla, der er juniorrytter var med på landsholdet ved Nordisk Mesterskab sidste år, og næste store opgave for de to søstre er et internationalt stævne i Østrig om to uger.