Ponysporten er ikke helt død

22-05-2023 17:19

Charlotte Kusk Berwald

I den kommende weekend holder Distrikt 1 det årlige distriktsmesterskab i springning for ponyer. Sidste år var tilslutningen meget lav, men dette har man i distriktet formået at vende så der nu er rekordmange tilmeldte

Copyright Ridehesten.com
Carla Friis, der glæder sig meget til weekendens distriktsmesterskab. Foto: Ridehesten.com/Mette Emilie Pedersen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Med hele 18 ekvipager tilmeldt for kat. 3 ponyer, 17 for kat. 2 og 14 deltagere i mesterskabet for kat. 1 kommer der til at blive kamp til stregen om distriktsmesterskabet. 

Hemmeligheden bag det store antal af tilmeldte er at man har tilpasset niveauet, ved i dette tilfælde at sænke det. I stedet for at afvikle mesterskabet i LA1*/LA2** er årets mesterskab udskrevet i en LB1*-klasse. På den måde får mange flere ryttere muligheden for at prøve kræfter med distriktsmesterskabet.

Copyright Ridehesten.com
Carla Friis. Foto: privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

En af weekendens deltagere er Carla Friis, der er ni år gammel. Hun deltager med ponyerne Comforting Ella og Garryndruig Ziggy og træner til hverdag hos Team Vestergaard.
– Carla glæder sig rigtig meget til at deltage til distriktsmesterskaberne på Holte i weekenden, det er et af de stævner på året hun glæder sig mest til sammen med Scandinavian Jumping Tour, Danmarks Cup og Stil Cup. Da Carla så hvor mange som skulle deltage i weekenden blev hun rigtig glad og ekstra spændt, da det altid er sjovt til de stævner hvor der er mange deltagende, særligt i kat. 3 klasserne da det giver meget socialt og sportsligt at se de andre ride og heppe på sine veninder. Jeg, som mor, elsker de oplevelser jeg får sammen med min datter, særligt til de stævner hvor man kan mærke der er gjort noget ekstra ud af det for de små børn. Jeg syntes det er vigtig at der er fokus på at uddanne børnene og give dem gode oplevelser så vi på måde kan blive ved med at fastholde dem i sporten, fortæller Carlas mor, Christina.

Se stævnets startlister her.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen