OK, jeg overdriver nok lidt og får det til at lyde værre, end det egentlig var, selvom flere af de ridepiger, jeg så vimse afsted med armene fulde af store poser lignede nogle, som godt ville have byttet rundt på fordelingen af heste og stande.

Heldigvis var det lige omvendt for mine to piger, og jeg var helt stolt over, så kort tid de brugte i standende. En time... eller fire, vil jeg tro, og så var de færdige, men da jeg roste dem for at passe på vores ponydollars, smilte de overbærende til mig og mindede mig om at der jo også var Hest & Rytter arrangementet i uge 10 næste år, og der vil der være cirka 300 stande. Typisk.

Til trods for - eller måske netop på grund af de mange shoppingmuligheder - var stemningen faktisk rigtig god, og alle virkede glade den dag i Herning. Nu, når jeg tænker over det, shopping og heste what's not to like.

Nå, men du kan tro, at der blev gloet på heste og faktisk også på nogle få ponyer. Og selvom jeg fortsat bliver nødt til at spørge Ponymor, om vores datters stævneridt var gået godt, før jeg tager imod hende med lykønskninger og flydende champagne (til Ponyfar), så kunne jeg da godt se, at de der drenge og piger nede i Boxen havde styr på det. Der var mange virkelig flotte og sikkert også dygtige ekvipager, hvad ved jeg, og det var netop en af disse rutinerede hestes fejl, som fik mig til at skamme mig lidt over mig selv, da den stoppede op midt i et ridt, og et kort øjeblik nægtede at gå til hest

På billedet ses Ponyfar (Thomas Pelle Veng) og

Grunden til, at jeg skammede mig, var, at jeg efter at have holdt vejret i hvad der føltes som fem minutter, men nok snarere var fem sekunder, og rytteren igen havde fået styr på dyret, kom til at tænke på, hvor befriende det var at se, at nogle af verdens absolut bedste ryttere også kunne have et dårligt ridt. Selv om jeg kan virke lidt skadefro nu, det er bestemt ikke meningen, så lærte situationen mig, at til trods for at min datter og hendes pony træner solen sort, så er det ikke alle dage, der er lige gode, uanset om ponydyret hedder Boogie eller Adriano B.

Min kone og datter forstod ikke helt min begejstring, da jeg blev præsenteret for en konkurrenceapp, hvori vi som publikum kunne indtaste vores vurderinger af ekvipagernes ridt og vinde en lækker præmie. Den, som kom tættest på de mange dommeres endelige point, vandt, og det var sjovt… i 10 minutter. Det skulle nemlig hurtigt vise sig, at jeg tilsyneladende er verdens dårligste til at spille hest.

Hver gang jeg havde gættet på, hvor mange point en ekvipage ville få, grinede tøserne bare af mig. Måske det netop var, fordi jeg gættede, at jeg ikke vandt den forbandede præmie, men når nu jeg ikke kan se forskel på, om Bohemian rider slangegang to buer eller tølt, så synes jeg ikke, at det var en fair konkurrence. Og derfor besluttede jeg mig for i det mindste at være den hurtigste i Boxen til at taste slutscoren ind, for, som jeg tit siger til kollegaerne på arbejdet, så er det kun i svømmehallen, at man ikke må løbe… og i stalden, har min datter siden hen lært mig.

Desuden giver legen jo slet ingen mening, for hvordan kan man gå hen og vinde en konkurrence med sølle 88%. Hvad med de sidste 12%? Der er vist plads til forbedringer, Cathrine.

Hvis du ikke har været til World cup før, så kan jeg varmt anbefale det, for stemningen var virkelig god, og alle virkede glade. Der var lidt mange mennesker nede i hallen mellem alle standene, men da jeg pev over det, fortalte min kone mig, at så kunne jeg godt glæde mig til uge 10 for der kommer der cirka 46.000 flere gæster, og at hun og vores datter tilfældigvis stod og manglede et pakæsel. Tak skat.

Alt i alt havde det været en fantastisk dag og meget lærerig. Specielt det at topprofessionelle ryttere, som ikke laver andet end at gå til hest, også kan lave fejl, viste mig, hvor svært det egentlig er det der hestehalløj, som jeg bruger så mange timer på at kigge på, men egentligt ikke forstå særligt meget af. 

Hjelmen af for jer ridepiger og drenge.

Hilsen 

Ponyfar