Nina Marie Villadsen
Planlægger man at ankomme til eliteskuet med hestetransporter ad vejen fra Århus mod Odder, der går forbi Skåde Rideklub, så bør man være opmærksom på, at politiet netop på stykket mellem Skåde og Vilhelmsborg kontrollerer hestetransportere. De i forvejen omdiskuterede og til tider svært gennemskuelige transportregler for transport af bl.a. heste bliver også denne weekend sat på prøve, når politiet kontrollerer flere af de mange hestetransportere, der lige nu er på vej mod Vilhelmsborg i anledning af Dansk Varmblods Equsana Eliteskue, som afvikles i dagene 7.-9. september 2012.