Baltic Cup lørdag

06-12-2014 19:43

Mere end 11 timer har konkurrencerne kørt i dag ved Baltic Cup-finalen på Vilhelmsborg, hvor de allerbedste unge springryttere denne weekend er samlet

Copyright Ridehesten.com
Clara Hallundbæk på Quimono De La Roque - her ved Bækgaarden Horse Festival 2014.

Lørdagen startede med Small Tour for kat. 1, som blev vundet af Lucia Emilie Arndal på Honey med nul fejl i tiden 50,03 sek.

Small Tour for kat. 2 blev vundet af Cecilie Høj Rasmussen på Sweet Kiss 4 efter en fejlfri runde i tiden 44,09 sek.

Herefter var det juniorernes tur i Small Tour, og her blev det Sarah Wheler på Quatro e. Quite Easy/Ladoga (opdr. Stutteri Thy), der løb med sejren efter en runde med nul fejl i tiden 55,17 sek.

Amanda Sondrup Henriques på Korreborg’s Joachim løb med sejren i kat. 3-ponyernes kvalifikation til Grand Prix efter en omspringning med nul fejl i tiden 31,51 sek.

I kat. 2-ponyernes kvalifikation til Grand Prix gik sejren til svenske Tom Svitzer på Snow Flake med nul fejl i omspringningen i tiden 34,57 sek.

Det blev Clara Hallundbæk og Pauldary’s Pocket Rocket, der snuppede sejren i kat. 1-ponyernes Grand Prix-kvalifikation med nul fejl i omspringningen i tiden 34,97 sek.

Aftenen sluttede af med Junior Big Tour Grand Prix, hvor sejren gik til Mathilde Kristine Kalland på Tulipan med nul fejl i tiden 35,17 sek.

Stævnet fortsætter i morgen kl. 8.00 med Small Tour og Big Tour for alle tre kategorier. Har du ikke selv mulighed for at komme og mærke stemningen på Vilhelmsborg, så er det mulighed for at følge stævnet live HER.

Se flere resultater HER.

Baltic Cup

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner