Tina Ravn
Det var 25 mesterskabsklare kategori I-ekvipager, der fredag aften indtog springbanen på Vilhelmsborg, hvor Danish Derby denne weekend er vært for danmarksmesterskaberne i springning og dressur for ponyer.
Første afdeling af mesterskabet blev sprunget på en 125 centimeter bane, og her kom otte ekvipager gennem med 0 fejl og kan dermed gå fejlfrit videre til anden afdeling. Clara Hallundbæk på Pauldarys Pocket Rocket kom gennem banen i bedste tid.
I mesterskabsdysten gælder det om at blive blandt de 20 bedste ekvipager ved sammenlægning af fejl fra første og anden afdeling. Det er nemlig disse 20, der går videre til søndagens finale. Efter første afdeling er otte ekvipager fejlfrie og har dermed sikret sig et godt udgangspunkt i det samlede regnskab inden lørdagens anden afdeling.
Fejlfrie ekvipager efter første afdeling:
Clara Hallundbæk /Pauldarys Pocket Rocket
Phillippa W. Linde /Attyrory Goldstar
Benedikte Rie Truelsen /Strattonstown Nearly Gone
Sofie Rask Thomsen /Nørlunds Pokémon
Anne-Kristine Rie Truelsen /Bel Air
Benedikte Rie Truelsen /De La Marcos Oliver
Michelle Lassen /King Louis
Se alle springresultaterne fra pony-DM her.
Kilde: DRF