DRF: Grim tone i ponyspringning

13-08-2014 16:20

Jens Erik Majlund opfordrer nu alle springponyrytterne og deres forældre og trænere til at hjælpe til at forbedre omgangstonen i ponyspringsporten

Copyright Ridehesten.com

Dansk Ride Forbunds generalsekretær, Jens Erik Majlund, kommer med følgende udtalelse:

"Gennem et stykke tid har vi desværre oplevet eksempler på, at tonen og stemningen i ponyspringsporten kan blive meget anstrengt. Faktisk så barsk at vi ikke kan sidde det overhørigt, og vi vil derfor igangsætte en proces, som skal forbedre stemningen i ponyspringsporten.
Jeg vil gerne opfordre forældre, trænere, ryttere og andre til at behandle hinanden og sporten med respekt. Det må og bør være i alles interesse, at vores børn oplever den positive side af ridesporten, samværet med ponyen og ridekammeraterne, glæden ved ridningen og at dygtiggøre sig, og de fælles gode oplevelser med forældrene ved stævner. Vi har et fælles ansvar for at bidrage til, at børnene forbliver i ridesporten på baggrund af de gode oplevelser de får – ikke det modsatte."

Ridehesten har kontaktet Jens Erik Majlund for at høre, hvad der vil indgå i processen til at forbedre stemningen, og håber, at vi snart kan fortælle læserne mere om det.

Kilde DRF

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner