Placering til Nanett ved CHIO-stævnet i Twente

21-06-2019 07:56

Annika Knudsen Lorentsen

Både onsdag og torsdag lykkedes det for Nanett Larsen at ride fejlfri i CSI2* Big Tour 140 cm og i gårsdagens klasse blev det til placering for ekvipagen. Andre danske ekvipager har også leveret flotte runder ved CSI-stævner og flere har opnået placeringer

Copyright Ridehesten.com
Nanett Larsen på Dinaro.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Nanett Larsen er som eneste danske rytter til start ved det store CHIO-stævne i Twente, Geestern i Holland. Hun er til start i CSI1* og CSI2*, og i de højeste klasser i CSI2* er det blevet til to fejlfrie runder. 

I onsdags red Nanett på Dinaro e. Cardino/ Crelido fejlfrit i 140 cm Big Tour, mens det i gårsdagens 140 cm klasse lykkedes ekvipagen at ride fejlfrit og de opnåede her en placering som nr. 10. 

Dermed er ekvipagen sikkert kvalificeret til lørdagens CSI2* Grand Prix. 

Se start- og resultatlister her.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Placeringer i Bonheiden og Knokke

Flere danske ekvipager er til start ved de to internationale stævner i henholdsvis Bonheiden og Knokke i Belgien og det er allerede blevet til placering for Robin Grauff-Jacobsen, Zascha Nygaard Andreasen, Phillippa W. Linde og Christina Madsen i stævnernes første klasser.

Se start- og resultatlister for stævnet i Knokke her. 

Se start- og resultatlister for stævnet i Bonheiden her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner