Christine Krogh Frausing
Skribent
Per W. Nielsen blev i tirsdags udnævnt som level 3 Steward ved FEI. Han er dermed Danmarks eneste level 3 steward i dressur. Per er formand for dressurudvalget, samt TD-ansvarlig, hvor han varetager DRF's interesser i dressursporten, samt sikrer udvikling i sporten. Derudover var Per official ved dette års OL i Tokyo, hvor han blev en del erfaring rigere, og nu også en udnævnelse rigere.
Level 3 er den højeste udnævnelse man kan modtage, og det betyder at Per kan agere som Chief Steward, Steward ved alle internationale stævner, inklusiv World Cup, samt de Olympiske Lege.
Hvad er en FEI Steward General?
Stewarding under FEI indebærer overordnet set at holde opsyn under internationale events for at sikre, at hestens velfærd respekteres, og at der er ens spilleregler for alle eventens deltagere. Når man udnævnes til Steward General, betyder det, at man er overordnet ansvarlig for al stewarding (inden for en specifik disciplin) ved alle internationale events, der afholdes af ens nationale forbund. Det indebærer bl.a., at man skal;