Orlando Bloom hjem til Sverige

25-05-2022 12:48

Dressurrytter Linda Phingstl Aasted har solgt en af sine Grand Prix-heste, nemlig Orlando Bloom, der skal være lærehest for en svensk U25-rytter

Copyright Ridehesten.com
Orlando Bloom og Linda Phingstl Aasted. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 15-årige svenske vallak, Orlando Bloom e. Haydn/ Cortus, har i 11 år været ejet af Linda Phingstl Aasted, der købte ham direkte fra avleren Claes Brudefors i Sverige. Med hjælp fra Hasse Hoffmann og Vivi Vang-Lauridsen har Linda selv lagt alt arbejdet i hans uddannelse frem til Grand Prix.

Ekvipagen har haft en lang stævnekarriere med adskillige sejre og placeringer i klasser fra Breeders Trophy i Sverige, Københavnermesterskaber, Hold DM, Bundgaard Byg til DM i seniordressur.  Orlando og Linda toppede deres karriere i international Grand Prix i konkurrence med landsholdsryttere.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Orlando Bloom er nu tilbage i hjemland. Linda Phingstl Aasted har solgt hesten, der fremover skal rides af den 22-årige svenske rytter Linnea Bagstevold. Den erfarne vallak skal hjælpe den svenske U25-rytter op i Grand Prix.

Linda fortæller, at Orlando gennem hele sit liv aldrig har stået skadet, stadig elsker stævner og altid er med på en udfordring. Linda står ikke uden Grand Prix-hest, for hun debuterede sidste år den nu 14-årige hoppe, Bruunholms Gaia e. Blue Hors Hotline/ Blue Hors Hertug (opdr. Bitten og Jørgen Bruun), i Grand Prix.

Copyright Ridehesten.com
Orlando Bloom og Linda Phingstl Aasted. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner