Grethe Næsby
Fredag d. 15. september kørte 45 glade avlere mod Østtyskland, hvor de skulle besøge Landgestüt Redefin samt Poul Schockemöhles hoppestutteri Gestüt Lewitz. Læs her deres beretning: På Redefin havde Karin Nielsen fra Dansk Varmblod, region 5, organiseret en rundvisning udført af en ældre mand, der havde været på Redefin hele sit arbejdsliv. Hele Redefin-stutteriet er usædvanlig velholdt og smukt, især den gamle hovedbygning. Staldene var også smukke, men dog noget gammeldags, og det gav bl.a. problemer med udluftningen – der var dog gjort, hvad man kunne, for at hestene skulle have det godt. Stedet bar præg af god horsmanship og tysk ordnung muss sein. Vores rundviser åbnede ofte boksene til hingstene, der pænt blev stående og var meget sociale. Selvom der primært er varmblodshingste på stutteriet, er der et antal hingste af andre racer, bl.a. haflinger, større koldblodsracer og sportsponyer. Det er noget man går højt op i for at fastholde de gamle hesteracer. Typemæssigt kan man vel ikke sige, at det er her vi skal gå hen for at finde fremtidens hesteavl – typisk var hingstene tungere og mindre ædle end vi ønsker dem. Men det var meget spændende at se det traditionsrige sted, og især den horsemanship det var præget af, bl.a skal alle hingstene både kunne køres, springes og gå dressur. Under selve hingsteparaden, fik vi den ene opvisning efter den anden i fantastisk køreteknik, bl.a med et 16 hestes forspand, der galoperede ud af banen alt hvad remmer og tøjler kunne tage. Under fuld kontrol vel at mærke. Imponerende. Avlmæssigt var Landgestüt Lewits en helt anden stor oplevelse. Poul Shockemöhle købte stedet kort tid efter murens fald og fik dermed meget store landområder til en fornuftig pris. Lewitz er ikke præget af luksus og fancy indretning men derimod af praktik og gennemtænkte hesteløsninger. Der er 3500 heste på stedet, 140 ansatte hvoraf 4 var ansat til kun at passe hegn. Det er enormt mange, og de fleste af os sad og undrede os over hvorfor vi beklagede os al arbejdet med vores 6-7 stykker. De første vi så var oplagringen af foder og halm. Der var halmballer og enislage så langt øjet rakte- Det var enormt og overvældende, de ressourcer, der skal til for at drive sådan et sted. Der var simpelthen heste overalt – og alle var de i perfekt foderstand, blanke og med velplejede hove. Hele stedet var indrettet for at gøre det muligt at have hestene gennem check mindst en gang om ugen. Der stod mindre flokke af følhopper i udendørs løsdriftsstalde med mulighed for at gå ind. Hestene blev fodret med majsensilage og hø samt vitaminer og mineraler. Og de trivedes. Der er ca. 800 følhopper på stedet, og Poul Schockemöhle ser hver eneste af dem og bestemmer, hvem de skal ifoles med, eller om de skal sælges som rideheste. På steder var der naturligvis egen dyrlægeklinik til at håndtere, tarmslyng, OCD operationer, inseminering og de daglige småskader og sygdomstilfælde. Derudover er der 600 føl, resten er åringer og 2-års. Bl.a. skal der om kort til tages stilling til 400 2-års – skal de ifoles eller sælges? Vi kørte ud i foldene og så flokke af hingsteføl, der gik på kæmpemæssige indhegnede græsfolde. Også de var i perfekt foderstand og med velplejede hove. Det var simpelthed dejligt at se, hvor godt hestene har det, og den omtanke der ligger bag hele dette kæmpe set up. Det tegner godt for fremtidens hesteavl. Der var meget at tale om ved den fælles aftensmad, hvor snakken også gik højlydt. Gestüt Lewitz er af så store dimensioner, professionelt og gennemført, at hvis man har muligheden, er det afgjort et besøg værd. Det er avl på højt plan.
