Ungheste placeret i Vilamoura

16-02-2023 08:47

Annika Knudsen Lorentsen

De sidste par dage har flere danske ryttere opnået placeringer i sadlen på deres ungheste ved det internationale stævne i Vilamoura, hvor mange af de danske ryttere er til start med både deres kommende stjerner og nuværende topheste

Copyright Ridehesten.com
Rikke Andersen. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

En del danske ryttere er i denne uge til start i Vilamoura, Portugal, hvor der er internationalt springstævne med både unghesteklasser, såvel som 1- og 3-stjernede klasser. 

I løbet af tirsdag og onsdag, er det blevet til flere placeringer for de danske ryttere med deres ungheste. Emil Hallundbæk er blevet placeret to gange i 6-års klasserne med Unforgettable Z e. Untouchable/Con Capitol. En hest som er opdrættet af Marianne Hallundbæk. Sammen har ekvipagen redet fejlfrit i to 125 cm-klasser.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Rikke Andersen er blevet placeret med flere forskellige ungheste. Tirsdag tog hun placering i 6-års klassen med de to danskavlede heste Feldborgs Cantonelli e. Cantolar/Cabachon (opdr. Arne Feldborg Johannesen) og Dam's Charrano Blue e. Chacoon Blue/ Carano (opdr. Erik Dam Mortensen), mens hun i går opnåede placering med sidstnævnte. 

I dag fortsætter stævnet med klasser for både de unge heste og for de mere rutinerede heste, og der er blandt andet en 145 cm-klasse på programmet. Her kommer Søren Møller Rohde, Andreas Schou og Emil Hallundbæk til start. 

Start- og resultatlister fra stævnet. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner