Oplev en del af World Cup Herning helt gratis

02-10-2019 14:48

Annika Knudsen Lorentsen

Om bare to uger går dørene op til dette års FEI World Cup i Herning, og her er masser af spændende ridning og oplevelser på programmet, og noget af det kan du endda opleve helt gratis

Copyright Ridehesten.com
Maria Barnewitz Schou og Seana 2 ved World Cup i Herning sidste år. Foto: Ridehesten.com

Ved FEI World Cup i Herning, som løber af stablen i uge 42, samles et væld af hestemennesker fra en stor del af verden. Her kan du opleve de mange spændende internationale spring- og dressurklasser, som bliver afholdt i både Jyske Bank Boxen og i Blue Hors Arena M

Med en billet til arrangementet, som du kan købe her, kan du opleve det hele på begge arenaer. Du kan dog også opleve en stor del, af de spændende sportslige begivenheder, helt gratis - for i Blue Hors Arena M er der gratis adgang alle dage. I Jyske Bank Boxen er der gratis adgang onsdag og torsdag. 

I Blue Hors Arena M er der fuld program fra morgen til aften, hvor der både er dressur og springning at opleve, ligesom det også er i denne hal du finder de 65 udstillere, som står klar med gode tilbud, nyheder og produkter. Her kan du gå på opdagelse hos de mange stande, som indebærer alt lige fra hestetrailere, til rideudstyr og foder. 

Onsdag og torsdag er der desuden gratis adgang i Jyske Bank Boxen, og her kan du blandt andet opleve Nord-Vest Box Cup for ponyer, ligesom der er internationale klasser i både springning og dressur. 

Er du blandt dem der har købt en billet til Jyske Bank Boxen fredag, lørdag eller søndag, så kan du blandt andet se frem til FEI World Cup i dressur, Six Bar springning og Stutteri Ask Grand Prix

Nedenfor kan du se en video, som giver dig et indblik i de mange oplevelser du kan få helt gratis i hal M.

Se hele programmet her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner