Online rideundervisning på Rydhave Slots Efterskole

03-03-2021 15:37

Liv Haumann Madsen

Mens efterskoler har været ramt af corona-nedlukningen, og eleverne har fået hjemmeundervisning, har hestelinjen på Rydhave Slots Efterskole haft virtuel ridning

Copyright Ridehesten.com
Rydhave Slots Efterskole. Foto: privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Christina Kjelsmark er ejer af Stald Sønderbygaard, og underviser på hestelinjen på Rydhave Slots Efterskole, tæt ved Holsterbro. Indtil for kort tid siden har skolen, som alle andre efterskoler, været lukket ned på grund af corona, og eleverne har været hjemsendt. 

Men eleverne skal stadig undervises, og derfor har Christina lavet virtuel rideundervisning for efterskolens elever.

– Først var jeg lidt træt af det, for man kan ikke ride uden en hest, fortæller Christina.

Men alligevel har eleverne lavet mange spændende ting, for der følger andre ting med, end bare at ride, når man har hest.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Derfor har eleverne haft læren om blandt andet anatomi, jordarbejde, foder, opsadling, hesteloven og udstyr, og også om sygdomme hos heste. Da der var en syg hest i stalden, fik eleverne tilsendt videoer om for eksempel hvordan man tager puls, læren om hestens vejtrækning og en video fra dyrlægebesøget. 

Copyright Ridehesten.com
Rydhave Slots Efterskole før corona. Foto: privat

Men nedlukningen blev som bekendt forlænget, og derfor måtte Christina og de andre undervisere finde på nye idéer til eleverne.

Blandt andet har eleverne haft coaching og fysisk træning over online møder, og der har været quizzer, som eleverne har kunnet deltage i. Her den sidste tid, har eleverne også skrevet stile om deres yndlingsheste, yndlingsrace og om en rytter de godt kan lide. 

– De fleste har syntes, at det har været dødssygt. De hader det online, men det er i mangel på bedre. Heldigvis er eleverne jo tilbage nu, og så kan de strigle om deres heste og bruge mere tid i stalden, fortæller Christina. 

I stald Sønderbygaard skal alle, der rider i ridehallen, have et ridekort. Det får man ved at bestå en teoretisk og praktisk prøve, som beviser at man er klar til at kunne tage ansvaret omkring heste. På den måde, bliver eleverne også testet i deres læring når de kommer tilbage på deres efterskole snart.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner