OL i fare for aflysning i sidste øjeblik

20-07-2021 14:09

Annika Knudsen Lorentsen

Den øverste direktør for Tokyos organisationskomité, Toshiro Muto, har udtalt på et pressemøde, at diskussionerne omkring afholdelse af OL er genoptaget, på grund af det stigende antal coronasmittede, blandt andet i OL-byen

Copyright Ridehesten.com
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

På en pressekonference i forbindelse med OL, blev organisationskomitéens chef, Toshiro Muto, spurgt om der stadig er risiko for en aflysning af OL her i sidste øjeblik, og det kunne han ikke afvise. 

Selvom flere og flere atleter ankommer i OL-byen, så er det ikke endegyldigt slået fast, at OL kan gennemføres. De seneste dage er der sket en stigning i antallet af smittede, og flere atleter i OL-byen er blevet testet positive med COVID-19, og det betyder, at organisationen bag vil holde øje med antallet af smittede og om nødvendigt afholde drøftelser omkring afholdelsen. 

– Vi kan ikke forudsige, hvad der vil ske med antallet af coronavirus-sager. Så vi vil fortsætte diskussionerne, hvis der er en stigning i antallet af smittede. Vi er enige om, at vi på baggrund af coronavirus-situationen vil indkalde til fempartsforhandlinger igen. På dette tidspunkt kan antallet af coronasmittede stige og falde, så vi vil overveje, hvad vi skal gøre, udtaler han. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Antallet af atleter i OL-byen stiger hver dag, og lige nu er også en stor del af rytterne, en del af de atleter, der er ankommet i OL-byen. Her er nemlig alle dressurrytterne ankommet, mens også en stor del af militaryrytterne er ankommet. 

Åbningsceremonien er planlagt til på fredag, men allerede onsdag starter nogle af konkurrencerne, da blandt andet fodboldturneringen er planlagt til at starte lidt før tid. 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner