Annika Knudsen Lorentsen
På sin Facebook-side har Sabine Schut-Kery offentliggjort, at hendes 17-årige OL-hest Sanceo e. San Remo/ Ramiro's Son II går på pension.
– Et nyt kapitel begynder for en hest for livet. Siden vores fantastiske Sanceo var bare tre år, har han givet os alt han kan og alt vi har bedt ham om: Altid inspireret os og altid givet 100 procent til alting der er kommet hans vej... og på grund af det, har vi besluttet at pensionere ham fra konkurrencesport, skriver hun blandt andet.
Sammen har ekvipagen haft stor succes på den internationale konkurrencebane. Sammen deltog de blandt andet ved OL i Tokyo, hvor de hjalp det amerikanske hold til sølv, ligesom de i Grand Prix Special tog tredjepladsen og i kür sikrede sig femtepladsen. Foruden successen ved OL har ekvipagen flere internationale Grand Prix-sejre i bagagen, blandt andet ved flere stævner i amerikanske Wellington.
I sit opslag skriver den amerikanske rytter blandt andet også følgenden:
– Jeg vil altid værdsætte det udbrydelige bånd som har ledt os til at opnå vores mål hele vejen til den store finale i Tokyo. Sanceo vil fortsætte med at blive forgudet i dette nye kapitel af hans liv ved hans ejere, Alice Womble-Heitmann og Dr. Mike Heitmann, på deres betagende ranch i Hempstead, Texas, hvor de har budt ham velkommen til hans hjem.
Se hele opslaget nedenfor.