Marie Helene Rigård Rohleder
Det er ikke Dansk Ride Forbund, der beslutter, hvilke restriktioner, der gælder hvornår. De formidler blot deres faglige vurdering af de udmeldinger og informationer, som vi får fra myndighederne.
Dansk Ride Forbund opfordrer til, at man læser alle de nedenstående spørgsmål og svar grundigt igennem, da flere af dem hænger sammen. Som altid er I mere end velkomne til at kontakte DRF, hvis I har yderligere spørgsmål eller har brug for sparring/vejledning.
Hvornår gælder forsamlingsforbuddet, og hvornår gælder arrangementsforbuddet?
Som udgangspunkt skal man som stævnearrangør sørge for at overholde forsamlingsforbuddet på max. 50 personer samtidig, hvis man ikke har eller kan lave et set-up, som kan facilitere, at tilskuere/publikum i det væsentlige sidder ned (flere end halvdelen).
Arrangementsforbuddet derimod kan ’benyttes’, hvis man har eller kan lave mange siddepladser i form af tribuner, stolerækker, etc. Som arrangør er man er dog også nødt til at kigge på antallet af ryttere ud af det samlede antal deltagere; hvis 300 ud af 500 er ryttere, er det næppe realistisk, at man kan afvikle et arrangement, hvor flere end halvdelen er siddende tilskuere/publikum.
Hvor mange personer må der max. være ved et arrangement, hvor tilskuere/publikum i det væsentlige sidder ned? (arrangementsforbuddet) Og hvor mange af disse skal sidde ned?
Et arrangement (her tolkes pr. stævnedag) må max. have 500 deltagere i alt - der skelnes ikke imellem, om disse er fordelt ud over dagen, eller er til stede på én gang. Flere end halvdelen skal være siddende – altså, ved et arrangement med 500 deltagere, skal min. 251 personer være siddende tilskuere/publikum.
Hvad kan man gøre for at skalere ned på de antal personer, der er til stede samtidig?
Idéer:
- 'Rid og skrid'-koncept
- Sæt max. antal hjælpere på pr. rytter
- Frabed jer publikum, som ikke behøver at være tilstede
- Opdel stævnet i loops
- Tildel rytterne tidsrum, hvor de må opholde sig på stævnepladsen (dette vil afhænge af de klasser, de starter)
Kan I give eksempler på, hvordan man kan dele sit arrangement op (forsamlingsforbuddet på max. 50 deltagere samtidig)
1. Man kan have max. 50 personer i alt til stede samtidig
2. Man kan dele sit stævne op i loops af max. 50 personer i alt - med pauser imellem hvert loop. Man skal dog stadig huske, at der under ingen omstændigheder må være flere end 500 deltagere i alt på hele stævnedagen, selvom man arbejder med loops.
Kan I give eksempler på, hvordan man kan dele sit arrangement op (arrangementsforbuddet på max. 500 deltagere samtidig/i alt)
1. Ved de helt store stævner kan man vælge at have 500 deltagere til stede samtidig, og her vil det så gælde, at min. 251 (flere end halvdelen af de 500) skal være siddende tilskuere/publikum.
2. Man kan også vælge at have f.eks. 2 x 250 deltagere på en dag med tidsforskydning imellem (loops), og i dette tilfælde vil det så ’kun’ være 126 personer (flere end halvdelen af de 250), som skal sidde ned pr. loop. Dette kan være en fordel for nogle af de stævnearrangører, som ikke kan holde sig under 50 deltagere ad gangen, men som heller ikke har tilskuerfaciliteter (f.eks. tribuner eller stolerækker) nok til det påkrævede antal siddende tilskuere/publikum.
Hvor lange pauser skal der være mellem hvert loop?
Det er svært at give et endegyldigt svar, men et godt bud kunne være f.eks. en time. Hvis man samtidig opfordrer til ’rid og skrid’, så kan man på den måde sørge for, at deltagerne fra de forskellige loops ikke ’lapper over’.
Siddepladser; skal det være faste tribuner, eller må man også benytte f.eks. klapstole?
Der er ikke beskrevet nogen regler for, at der skal være tale om faste tribuner o.l. Derfor vurderer vi godt, at man f.eks. kan opstille stolerækker som siddepladser. Man skal blot huske at opstille disse med 1 meters afstand rundt om hver stol jf. myndighedernes retningslinjer.
Skal man bære mundbind i kantinen/cafeteriet?
Personalet skal bære mundbind hele tiden, og de besøgende/kunderne skal bære mundbind, når de er stående eller gående. Sidder man ned og spiser, må man tage mundbindet af.
Er et cafeteria-telt udendørs eller indendørs, og skal man bære mundbind her?
Det er vores vurdering, at et cafeteria betragtes som indendørs, også selvom det er i et telt. Derfor gælder ovenstående regler også her.
Hvis vi har cafeteria udendørs, skal folk så også bære mundbind?
Personalet vil fortsat skulle bære mundbind, da de håndterer mad/drikke, men der er ikke krav til de besøgende/kunderne, når det er udendørs. Man kan dog som arrangør selv vælge, om man også vil bede besøgende/kunder om at bære mundbind for en sikkerheds skyld.
Gælder der andre regler, når nu vi overgår til indendørsstævner?
Nej, der skelnes ikke mellem udendørs- og indendørs idrætsarrangementer.
//Pressemeddelelse Dansk Ride Forbund
