Astrid Sørensen
Cecilie Frese er 15 år og dressurrytter. Hun bor på Sjælland og har dannet par med FEI-ponyen Ode to Shannon (Washington Postman x xx) siden oktober 2019. De første måneder blev brugt på at lære hinanden at kende; da ekvipagen var stævneklar kom første nedlukning med COVID-19.
Hvordan ser hverdagen ud for dig under coronanedlukningen?
– Jeg er heldig, at jeg står i en mindre stald, så vi kan planlægge, hvornår vi kan være i stalden, ride mv. uden at være for mange forsamlet. Derfor har min hverdag i stalden ikke være væsentligt forandret under corona, udover manglen på undervisning og stævner.
Hvad glæder du dig mest til efter corona?
– Det er mit sidste ponyår i år, så jeg håber meget på, at der snart bliver åbnet op for stævnerne igen, så vi kan nå vores mål til landsstævnerne. Derudover glæder jeg mig selvfølgelig til at kunne få undervisning af min underviser Niels Erik Bøchman, og sidst men ikke mindst til at se alle mine hestevenner ude til stævnerne igen.
Julie Rask er en 18-årig springrytter, der bor i Midtjylland. Julie har mange fine springresultater på pony i de højeste klasser, og har på hest startet op til Mb**. Hun har pt en 5 års springhest, Passion Sejh (Quintet x Bøgegårdens Lansini).
Udover stævnerne bruger Julie meget tid på at uddanne forskellige heste og ponyer, som bliver solgt gennem ”Team Rask”, som består af Julie og hendes familie. Hun har hestene hjemme på familiens egen gård, hvilket har gjort alting lidt nemmere under nedlukningerne.
Hvordan ser hverdagen ud for dig under Coronanedlukningen?
– Det er absolut ingen hemmelighed, at corona har gjort tingene sværere. Heldigvis har jeg hestene hjemme, hvilket betyder, at jeg ikke er afhængig af ’ridetider’, som det er tilfældet på rideskoler og andre opstaldningssteder. Problemet er dog, at vi kun har udendørs ridebane, og da der har været sne og kulde det sidste stykke tid, har vi været nødsaget at køre i ridehal, hvilket har været svært at få til at hænge sammen ift. coronarestriktionerne. Heldigvis har virussen ikke ødelagt min hverdag med hestene betydeligt udover manglen på undervisning og stævner.
Hvad bruger du tiden på, hvad træner du frem mod?
– Jeg bruger tiden på at træne min unghest op. På grund af corona er det desværre meget begrænset, hvor mange stævner hun har gået. Dog nåede vi få stævner - faktisk kvalificerede vi os til unghestechampionatsfinalerne for 4-års til hendes første stævne. Derfor ærger det mig også, at vi aldrig nåede at ride finalen. Vi træner hårdt for at være i topform til, når stævnerne åbner op igen, og så håber jeg, at Passion fortsætter den positive udvikling.
Hvad glæder du dig mest til efter Corona?
– Jeg glæder mig rigtig meget til at få den ‘normale hverdag’ tilbage. Både undervisning og stævner ser jeg meget frem til. Jeg glæder mig naturligvis også til at møde mange mennesker ude til stævnerne; hestevenner- og bekendte, som jeg ikke har set i lang tid.
Tredje og sidste rytter er den 17- årige dressurrytter Filippa Mirasola. Hun har hesten Limited Edition (Licotus x Funkenspiel) på 10 år. De har startet LA-klasser sammen til de få stævner, de har nået at ride. Limited Edition, som i daglig tale bliver kaldt Eddie, står opstaldet på Kallehavegård rideklub beliggende i Østjylland.
Hvordan ser hverdagen ud for dig under coronanedlukningen?
– I min rideklub har der været gode muligheder for at holde sin hest i god form på trods af forsamlingsforbud osv. Vi må selvfølgelig kun være 5 personer i ridehallen, men os opstaldere har været gode til at tage hensyn til hinanden, bl.a. ved at skridte af udenfor, for at gøre plads til hinanden. En ting, der dog har været rigtigt ærgerligt, er, at det har været svært at modtage dressurundervisning, grundet restriktionerne. Heldigvis har jeg, når vejret har tilladt det, redet undervisning udenfor.
Hvad bruger du tiden på, hvad træner du frem mod?
– Selvom jeg havde en lang periode, hvor det ikke var muligt, at Eddie og jeg kunne ride undervisning, har jeg alligevel fået ham trænet. Vi har i denne tid, hvor der alligevel ikke er nogle stævner, haft mulighed for skrue lidt ned for alt den hårde, samlede træning, hvilket han også har haft godt af. Derfor har vi haft ekstra tid til at tage et lille spring og ride nogle flere skovture, samtidig med, at vi har trænet og udviklet os dressurmæssigt.
Efter frosten er gået væk, har vi haft mulighed for at ride mere undervisning, og er dermed gået i gang med skarp træning mod vores mål; MB0 til sommer.
Hvad glæder du dig mest til efter corona?
– Jeg glæder mig til, at vi kan ride undervisning uden at skulle være afhængige af vejret. At få undervisning af min træner Simone Hoppe hver uge, ville helt klart hjælpe os i den rigtige retning mod minde drømme med Eddie. Jeg elsker at have lært noget nyt efter en undervisningstime. Det er en fed følelse, når man sammen som ekvipage udvikler sig. Derudover glæder jeg mig selvfølgelig til stævnerne igen, hvor man kan få testet ens niveau af.
Konklusionen må vist være, at de fleste glæder sig til, at alting bliver mere normalt igen, så man kan være i rideklubben hele dagen lang uden at tænke på restriktioner. Derudover er savnet efter undervisning, stævner og samvær med hestevenner noget, som mange længes efter.
