Nytårsspringning i Tørring

08-01-2016 20:30

Sanne Kolind

Traditionen tro afholder Tørring Rideklub deres årlige Nytårsspringstævne i denne weekend. Der har været stor opbakning fra rytterne, trods Kong Vinter meldte sin ankomst i nat

Copyright Ridehesten.com
Hele dagen faldt sneen ned over Tørring Rideklub, men det afholdt ikke rytterne for at tage afsted

Sneen faldt langsomt ned over Tørring Rideklub i dag, hvor næsten 600 starter skal på banen de næste to dage, under det årlige nytårsspringstævne. Selvom vejret ikke har været det bedste at køre med hestetrailer i, så havde ikke mange meldt afbud til fredagens klasser.
Banen var pyntet op i bedste stil - nytårstema med både nytårshatte og serpentiner.
Mosbæk Foder & Rideudstyr har hele dagen haft en stand i hallen, og vil også være der hele lørdag.

Dagens første klasse var en ULC, hvor rytterne havde mulighed for at gennemride banen 2 gange – en mulighed en del benyttede sig af, så de unge heste kunne få sig en god tur.
Derefter gik der en LB1* med 44 starter. Denne klasse blev vundet Heidi Nyhus Jensen på den 18 årige Horns Liva (e. Regazzo/Limelight). De red med 0 fejl i anden fase i tiden 26,08 sek. 2. pladsen indkasserede den meget unge Natasha Tang Kaspersen og Quilano (e. Quidam De Revel/Lagano). De red også med 0 fejl i tiden 26,56 sek.
3. pladsen gik til Jeanne Keller og Time 4 U (e. Clearway/Linaro). De red med 0 fejl i tiden 27,26 sek.

Copyright Ridehesten.com
Natasha Tang Kaspersen og Quilano

Næste klasse var en LB2** med 51 starter.
Denne blev vundet af Rikke Andersen på Cocktail Party TM (e. Party Dance/Landfriese II). De red med 0 fejl i tiden 26,64 sek. 2. pladsen blev Heidi Nyhus Jensens, også denne gang på Horns Liva. De havde 0 fejl i tiden 27,93 sek. 3. pladsen indtog Anja Krogsgaard Jensen på Lucky N (e. Lionell/Newtime), med 0 fejl i tiden 28,24 sek.


I LA1* viste Rikke Mortensen vejen, og sikrede sig både 1. og 3. pladsen, på hhv. Haldgårdens Loulu Back (e. Come Back II/Stald Calles Bror Bally) i tiden 40,58 sek. og Haldgårdens Comewon (e. Come Back II/Stald Calles Bror Bally) I tiden 42,93. Caroline K. Larsen sneg sig ind i mellem og tog 2. pladsen på Felicity (e. Crelido/Come Back II) i tiden 41,52 sek.

Copyright Ridehesten.com
Heidi Nyhus Jensen på Horns Liva

Næste klasse var LA2**. Her vandt Morten Bennetsen på MB Aagaardens Heartland (e. Heartbeat/A’Khan Z) med 2 sek. til nr. 2. Han red med 0 fejl i tiden 23,86 sek. På 2. pladsen kom Rikke Mortensen, igen på Haldgårdens Comewon med 0 fejl og en tid på 25,87 sek. 3. pladsen gik til Astrid Svenstup og Diamante (e. Diamant de Revel/Concorde). De red med 0 fejl i tiden 26,30 sek.

Copyright Ridehesten.com
Rikke Mortensen og Haldgårdens Comewon havde et rigtig godt stævne i dag

De to sidste klasser er endnu ikke afviklet, og stævnedagen slutter først 22:30 i aften.
I morgen starter dagen kl. 9 og kører frem til kl. ca. 21. Hele 339 equipager skal ride i morgen, så der er rig mulighed for at komme til Tørring og se en masse springning.

Resultater kan ses her: 

Billeder fra fredagens klasser kan ses her på siden i løbet af mandag

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen